Barrio Gilberto Romero – vores nye adresse

Ja de bruger ikke så meget det der med gadenavne herude!!
Vi satser på at huset står klart til søndag, som lovet…Ja, det håber vi i hvert fald, så må vi se om det holder stik?

Blomst

Jacob ved havens planter

Husets terrasse

Den ene side af huset

Marie i køkkenet

Sø tæt på vores hus

Det bliver i øjeblikket malet hvidt indvendigt og de er i gang med at lave et sted hvor vores donkey kan holde. De er også ved at installere en lille dims så vi kan få varmt vand i badet.. Det kan godt være lidt køligt om morgenen. Herudover skal der også sættes et filter på, der hvor vandet løber ind, så vi undgår snavs og skidt i badestrålerne, hvis der ellers er vand i de offentlige rør..? Ellers skal vi have gang i vandbaljerne.. vi har en tank ude bagved til opsamling af regnvand.

I morgen skal vi hente madrasser (én til os selv og en til jer der kommer og besøger os og så skal vi have købt alle mulige dagligdags ting.

Igår var det landets revolutionsdag, fra Sandinist-tiden, så det er kun dem, som er sandinister (tilhængere af FSLN partiet og Daniel Ortega, som regerede i 80′ erne og som nu er kommet tilbage til magten i nov 2006 – dog med en helt anden politisk linje), der fejrer revolutionen og det er så mest i dag og i morgen, der bliver fejret. Der skal være danseopvisning på Pista´en (landingsbanen) i morgen og fest iaften… Vi må tjekke det ud og rapportere tilbage om deres fest vaner!!!

Lørdag den 26. juli har IPADE folkene inviteret sig selv til house warming. Det bliver et sammenskudsgilde, hvor vi har tænkt os at indvie lasagnepladerne og de andre kommer med nogle Nicaraguas traditionelle retter. Det skal nok blive ret sjovt, da folk herovre jo gerne danser og fester vældig meget

Nu er det så blevet mandag den 21. juli og huset var selvfølgelig ikke helt klar – vi havde næsten ventet det  Der er stadig nogle vinduer der skal sættes i og andre småting.

Nå ja.. og så er der vores adresse, den er der delte meninger om. Nogle sige Mosquiton andre Barrio Gilberto Romero, andre igen siger “vecino de doña Cheya” som betyder nabo til fru Cheya, men vi skal nok vende tilbage så snart vi er ved hvad vores adresse er. Hvis der er nogle af jer der har lyst til at skrive et godt gammeldaws brev på pergament og med segl, så kan i også poste det til MS landekontoret i Managua til denne adresse:

MS América Central
Bolonia. Óptica Nicaragüense
1 arriba, 1 ½ al Sur. Managua

Her kommer vi nok forbi minimum hver anden måned og nok oftere. Det kan også være at folkene på MS kontoret kommer til Siuna og tager breve med til os.

Første dage i Siuna

 

Efter måneders uendelige tankerækker, formodninger og forestillinger, er det endelig blevet til virkelighed. Vi er kommet til Siuna!

 

Byen er større end vi havde forventet og det ser ud til, at vi kan få de mest basale ting her. Det var en lidt hård tur herud, vi kørte 4 timer på god asfalteret vej og de sidste 4 timer fik vi rystet indvoldene godt og grundigt sammen på en til tider meget hullet grus/jordvej. Det var især den sidste time der foregik i sneglefart på grund af de mange huller. Derfor var det skønt at kunne stå ud af bilen 19.20 og endelig være kommet til målet.

 

Siuna og omegn – set fra et lille 8 personers fly

 

Den første dag i Siuna brugte vi på at møde folkene fra Ipade og og med at kigge på huse. Vi skulle jo finde et sted, hvor vi kan bo de næste 2 år.

 

Det første hus vi kiggede på ligger lige ud til landingsbanen, hvor den lille flyver afgår til Managua hver dag kl. 11.00. Umiddelbart lyder det nok ikke som den bedste beliggenhed, men vi synes nu alligevel ikke det var helt tosset.. Huset så meget hyggeligt ud udefra, men der var mange ting, der skulle laves og vi fik ikke mulighed for at se det indvendigt.

 

Vi så også på et andet hus der ligger tæt på landingsbanen, men dog lidt længere væk. Det var ikke lige vores kop te! Det var for mørkt og det meste var lavet af træ, hvilket ikke er for heldigt med den ekstremt høje luftfugtighed her er, så derfor smuttede vi hurtigt igen.

 

Herefter kørte vi ud til et kæmpe hus og her fik vi lavet en aftale om at vi kan bo en måned på et værelse indtil det hus vi finder er indflytningsklar (hvis der skal laves reparationer) Det var stort lyst og med betonvægge og fliser på gulvet, hvilket er en god ting når der er så fugtigt. Vi var enige om at det kunne være skønt at bo her, hvis huset var mindre og hvis vi havde det for os selv (vi skal dele køkkenet med andre).

 

Det næste hus vi kiggede på tilhører Beaniras bror (Beanira er leder af afdelingen af Ipade i Siuna, som er den organisation Marie skal arbejde med). Huset har en dejlig stor terrasse foran indgangen. Indvendigt er der betonvægge (det lyder selvfølgelig knap så hyggeligt, men med den luftfugtighed er det klart at foretrække). Der ligger mørke fliser på gulvet og betonvæggene er grønne og der er også nogle mørke trævægge. Her er elektricitet og indlagt vand, hvilket langtfra er en selvfølge i denne by. Der skal laves lofter og vi har fået lovning på at væggene bliver malet hvide, så vi får noget mere lys. Der er to (sove)værelser, et køkken, bad & toilet og stue og der er rigeligt med plads til os (og jer der kommer og besøger os J). Udenfor er der tropisk grønne planter i en lillebitte have og der er også plads til hønsehygge så vi kan få egne æg. Vi har sagt ja til dette hus og nu glæder vi os til det bliver indflytningsklart omkring d. 20. juli.

 

Frokost med Beanira (lederen af Ipade) og Denis (fra MS landekontoret)

 

Om eftermiddagen kiggede vi på møbler i forretninger der svarer til Jysk Sengetøj. Det meste er ikke super kvalitet, så derfor valgte vi ret hurtigt at få lavet møbler hos en lokal tømrer i stedet for. (seng, spisebord, stole osv.)

 

Stemningsindtryk fra Siuna:

Byen er lidt af et cowboysted. Mændende går rundt med hvide cowboyhatte og der er heste i gaderne. Vi har da også set et par stykker med cowboystøvler

Her er meget fugtigt og det regner en hel del, men det betyder så også at der er fantastisk grønt og frodigt – og med junglelyde.

Dem vi har mødt fra Ipade og universitetet Urracan har indtil videre været utrolige imødekommende over for os. De er ikke tilbageholdende mht jobbet hos Ipade, og de virker som om de har gang i mange projekter og har godt styr på det, hvilket Marie jo synes er dejligt.

 

På Urracan så vi også vores første slange….De lokale siger denne ikke er farlig!!