Tilbage i Siuna

Så blev det farvel til Granada og skolebænken for os begge. Vi tog afsted tidlig lørdag morgen og kørte først forbi en lille by Masatepe, hvor vi havde bestilt en sofa, to stole og et sofabord. Herefter gik det mod Siuna og vi var fremme kl. 16.30 efter at være blevet rystet godt igennem i Donkey Trucken på jordvejene det sidste stykke.

Det var tilbage til baljebad, da der ikke var noget offentligt vand og da vores vandtank af uransalige årsager var tom. Men det var faktisk et dejligt køligt chok med den slags bad når varmen trykker. Søndag havde vi besøg af Luis Carlos fra Honduras som også skal være MS kooperant her i Siuna. det er meget rart at vi nu er flere fra MS herude. Lige p.t. leder han efter et sted at bo her, og det kan godt være svært at finde et velegnet hus.

Vi har også fået ansat Elsa vores hushjælp, som skal være her hver anden dag i hverdagene og lave mad, gøre rent og vaske tøj. Hun lavede i dag velsmagende bønnemos, ris, kartofler og kylling og dertil blev serveret en forfriskende drik lavet af stjernefrygter og appelsiner. Imens Elsa lavede mad gik vi selv i gang med at rydde op i haven. Vi fandt bl.a. mange kokosnødder der lå på jorden og som stadig var gode.. Men vi var nødt til at låne naboens machete, før vi kunne få has på dem! Vi skal helt sikkert have vores egen machete nu.

Og ja.. skal Jacob aldrig arbejde?? Jo han skal nemlig! I morgen smutter jeg forbi biblioteket på universitetet og ser hvad jeg kan gøre her. det er også lidt nemmere nu, hvor det spanske er blevet bedre. det bliver spændende at se hvilke muligheder der er derude..

Her lidt flere billeder fra Granada

Skønt smil

Udsigt

Kors

Ved klokken

Okker gokker.. gummi..

Las Isletas

Udsigt

Envidia

Ultima Piñata

Granada

 

I weekenden den 28. – 29. juni kørte vi fra Managua til Granada en lille tur på en times tid. Vi har ladet vores bil stå i Siuna og er i stedet fløjet til Managua i et lille 8 -12 personers fly. Vi har lånt en bil fra MS landekontoret (en sølvgrå Nissan) og kunne derfor køre når det passede os.. hvilket først så blev kl. 9.30 lørdag morgen. Dejligt selv at kunne bestemme!!

 

 

Der var mange mennesker i Granadas hyggelige gader /indkøbsstrøg og vi besluttede os derfor for at parkere bilen og finde et hotel, da der vrimlede med mennesker inde i centrum. Der var adskillige steder og vi endte med hotel Alto, som vi fik anbefalet på en restaurant.

 

Endelig ud og udforske byen! Heden føltes mere trykkende end i Managua og solen bagte for en gangs skyld. Den blev dog hurtigt erstattet af store tunge regndråber, som vi har mærket særlig meget det sidste stykke tid. Byen virker anderledes end Managua, her er flotte koloniale bygninger og et rigt kulturliv. Det vrimler med spanskskoler, gode spisesteder og hyggelige hoteller i den bedre ende.

 

 

Vi gik en tur ned til den store sø som byen ligger ud til. Den var stor som et hav, men så noget grå og trist ud i det dårlige vejr. Vi gik derfor tilbage mod byen kort efter og på vej hjem var vi helt på hat med kameraet i mobilen .

 

 

Om aftenen spiste vi på restaurant El Zaguan, hvor vi fik noget af det bedste grillede stykke oksekød vi længe har smagt!! Ummmm det smagte fantastisk og de stod og stegte det lige foran os i en slags åbent køkken, hvilket var ret hyggeligt. Vi fik selvfølgelig Corona til og bagefter en frisk Margarita.

 

Efter den fantastiske middag gik vi videre ned i ”La Calle Movida” som er den gade, hvor nattelivet pulserer mest troede vi. Det var hyggeligt med gade musikanter og akrobater og gøglere med ildfakler. Vi blev dog hurtigt enige om at vi skulle finde noget mere festagtig stemning, så vi begav os op til et sted hvor vi havde hørt at der var live musik – Cafe Nuit!

Her var der vildt gang i den med en blanding af nicaraguanere og udlændinge… (sikkert på sprogskole.. ) og til tonerne af såvel reggeaton som bachata og salsa. Vi havde en rigtig sjov aften og nat der med mange skønne drinks!!!

 

Dagen efter var vi rimelige smadrede og stod op til middag og gik ned og så EM finalen på en bar/restaurant i føromtalte Calle Movida. Der var totalt proppet og vi fik endelig et bord – en burger og en cola indenbords mens vi så Spanien sejre over tyskerne…. hvilken fryd og vi var ikke i tvivl om at Nicaraguanerne heppede på Spanien.

 

Efter bolden fandt vi en maske som vi købte til vores hus for at have lidt dekoration på væggene. Derpå gik vi op til et museum, som vi havde set og det så spændende ud. Det viste sig at være ejet af Peter Kolind – ja, bror til Lars Kolind og hende der arbejdede der, ringede ham op. Det skulle hun og så snakkede jeg, Marie, lige kort med ham. Han var vældig flink og Jacob vil kontakte ham, når han skal på sprogskole i Granada.