Río Ulí

Vejret er blevet bedre på det sidste og var det også i weekenden, så derfor besluttede vi at gå en lang tur om søndagen ud mod floden ved Uli. Vi var ikke helt klar over hvor langt der var derud, men omkring 10-15 km var buddet og det kom til at holde meget godt stik.

Vi havde taget lidt brød og to halvliters vandflasker med på turen, så kunne vi jo altid købe lidt mere og spise og drikke derude inden vi tog en taxa hjemad. Det var hedt mens vi gik der ad grusvejen uden nævneværdig skygge og vind var der ikke rigtig noget af, så sveden piblede af os. Undervejs mødte vi folk der kom gående eller til hest. Vi spurgte et par af dem hvor langt vi havde igen til Uli og om der var taxa´er derude.. Jo jo da “bastante taxis” og vi skulle fortsætte ca 1 times gang før vi var der.

Tiden kom til at passe meget godt, vi var der ca. en time efter, og så havde vi gået i 2 en halv time. Der var dog ikke andet end fire skure og et das og vi kunne ikke købe noget at drikke, men der var en venlig kvinde som gav os to glas brøndvand. Vores egne forsyninger var næsten løbet tør, der var to tåre tilbage i den ene halvliters, det var alt hvad vi havde.

Hmm.. vi havde set en enkelt taxa køre ud mod Uli, da vi gik derudaf, men det var alt, og der var selvfølgelig ikke en bil at se nogen steder. Folkene derude sagde også at der ikke kom så mange taxa´er om søndagen.

Vi gik ned mod floden og her fik vi en glædelig overraskelse, den havde god dybde, så man kunne få sig en svømmetur. Der var folk der badede, børn der sejlede rundt i en slags træbåde og folk som krydsede floden lidt længere oppe.

Klokken var 12.30 og da der ikke rigtig var udsigt til at der skulle komme en taxa, tænkte vi at det nok var bedst, hvis Jacob gik hjem og hentede bilen og mad og drikke forsyninger, men heldigvis kom der så ret hurtigt en taxa, under fem minutter efter kom den trillende.

Vi bad den unge taxa fyr om at vente 20 minutter, så Jacob kunne få sig en svalende dukkert i floden. Herefter gik det hjemad og til en anden gang ved vi nu hvor vikan få os en dukkert når heden bliver for trykkende.

På vej mod Ulí

Træer fældes

Palmeblomst

Guinea høns

Svømmetur

Trækano

Med våde underbukser..

Stor grøn frugt

Babe spiser frugt

Marie og Jacob

På guldtur!

De sidste par weekender har vi været på ture i nabolaget. Vi har nu boet i vores hus sådan rigtig siden august – september uden at have set så meget af nabolaget udover Siuna “downtown” – hvilket stort set vil sige markedsgaden. Derfor har vi været et smut forbi den gamle guldmine, som ligger tæt på søen ti minutters gang fra vores hus. Der er stadig minearbejdere herude, men det er nu et lille kooperativ som arbejder med at finde guld. Vores nabo arbejder der – vi ved ikke lige hvor tit, for han laver også alt muligt andet, så som at hjælpe os med at reparere vores toilet, der begyndte at løbe . Han rådede os til at passe på culebras, som er slanger…. så vi skyndte os at skifte til lange bukser og lukkede sko.  Han har lovet os at tage os med hen og se når de vasker guld, og vi kunne se små huller overalt derovre, hvor de havde gravet efter det. Der er også snak om, at der kommer et nyt stort minefirma til byen og overtager minedriften, men det er endnu usikkert…

Stien bag huset

Blomster fra pæretræ

Blomsterdække

Palme

Jacob på eventyr

Klondyke

Minefelt

Udsigt over søen

Flodkrydsning

På gyngende grund

Floden Matis

På broen

Lokale børn

Marie ved floden

Solnedgang

I denne weekend gik vi til “La Bomba” som er en lille bydel i Siuna, der ligger ved floden Matis. Det var rigtig hyggeligt at gå derned og vi fik hurtigt følge af en lille dreng og en pige, som fulgte os i hælene. Vi gik ned til floden, som dog ikke er dyb, så vi fik bare dyppet tæerne. Der var dog folk, som sagde at det var dybere andre steder, så man kunne bade og det er en yndet beskæftigelse. Mange vasker jo også både sig selv og tøj i floderne, der ser man næsten overalt, da der stadig er mange, som ikke har vand – især når man kommer lidt længere ud af Siuna.

Marie og Jacob