Vi er ikke færdige med historierne fra León endnu, byen er jo omgivet af storslået natur og vi tog på et par ture i den nærmeste omegn. Først forhørte vi os hos nogle af byens tour bureauer og vi endte også med at booke en tur til Cerro Negro som er Central Amerikas yngste vulkan. (den er fra 1850) Den har haft sit seneste udbrud i 1995.
Nå, men bureauet vi havde aftalt at tage afsted med dukkede aldrig op på hotellet om morgenen hvor vi skulle afsted, så derfor tog vi vores egen bil og begav os ud på eventyr i retning af Cerro Negro.
Vi måtte spørge efter vej mange steder, fordi den lille sandvej ofte delte sig i to. Der var heldigvis mange venlige folk der guidede os vej videre mod målet. Efterhånden fik vi øje på det store bjerg af sand i det fjerne da det tyndede ud i bevoksningen. Der gik heller ikke længe før vi kom til stedet man betaler for indgang til vulkanen.
- Sandveje
- Frø på gulvet
- Guiden fortæller
- Sten og sand
- På toppen
- Op på kælken
- Sjov slædetur
- Stejl sandbakke
- Styre- og bremseteknik
- Alt på et bræt
- Laguna Asososca
- Smuk stille natur
- Bjergtaget
- Mere tag i bjerget
- Marie i det grønne
- Oksekærre
- Fødselsdagskage
Efter at have været på tur til Cerro Negro, havde vi lyst til mere eventyr på egen hånd. Vi havde læst lidt om Laguna de Asososca som ligger mellem León og Managua. Det er en lagunesø med rent ferskvand – helt perfekt til en svømmetur og det lød temmelig tillokkende, der i Leóns trykkende hede. Det gik fint med at finde indgangen til lagunen. To små snavsede børn kom løbende ud fra nogle huse for at modtage betaling. De pegede over mod en vej vi skulle følge for at finde lagunen. “Kan vi finde det – er der skilte?” spurgte vi. “Ja, ja det er lige derovre – der er ikke så langt”
Der var heller ikke så langt, men vi var selvfølgelig nødt til at gå ud af de to forskellige veje der var, fordi der ikke var noget skilt der viste vejen til lagunen. Vi fandt dog hurtigt den rette vej og nød omgivelserne på vej ned mod lagunen. Det var skønt at være ved lagunen og her var ikke et øje.
Det var i øvrigt en fødselsdagsudflugt, idet jeg rundede et halvskarpt hjørne og derfor var det dejligt at komme hjem til en lille surprise – fødselsdagskage som Marie havde sørget for
Jacob

















Skrevet af destinacionmundo 














Skrevet af destinacionmundo 




