Palo de Mayo

maj 17, 2009

Maj måned er over os, og det blev fejret i vores kvarter igår på behørig vis med en Palo de Mayo fest ude på gaden.
Palo de Mayo er en fest, som bliver dyrket af den kreolske (afro-caribiske)befolkning her i Nicaragua i den sydlige caribiske region, RAAS, og er bragt med til Nicaragua af dette folk fra Jamaica, og består af sensuelle rytmer og dans om en pæl. Denne fest er den største højtid i Bluefields i det sydøstlige Nicaragua, hvorfor folk valfarter dertil i maj. 

Festen kan sammenlignes lidt med en majstang, som  stadig bliver fejret nogen steder i Danmark i maj (i det østlige Himmerland, omkring hvor jeg Marie kommer fra), og mange steder i Sverige til Sankt Hans, hvor man pynter en maj stang, som man så danser rundt om.

Princippet er det samme i Palo de Mayo – der danses rundt om en pyntet pæl og festes. Det siges at man fejrer vinterens komme, som herovre betyder at man fejrer regnens komme og dermed frugtbarheden ;-). Det må vi sige at den er, der er grønt overalt og ja det har regnet og regnet!!

Vores naboer Chella´erne – en gammel sej dame, hendes datter Lorena og dennes søn Tupac er en familie, som er usædvanlig for Siuna. Den gamle Chella har en danseskole for unge mennesker hvor der danses traditionelle danse fra den caribiske kyst, hun syr selv kostumer til de unge, og kører rundt og er med til rigtig mange forskellige arrangementer, hvor de unge så danser. Sammen med hendes familie har de også været med til at arrangere denne Palo de Mayo fest, og igår morges kom de op ville have nogle palmeblade fra vores træer til at pynte op med. Det fik de så, og så kørte musikken ellers hele dagen og aftenen med. Vi var nede at se folk danse, der var konkurrencer og lige fra den mindste til den største var ude og danse. Dog synes jeg ikke at voksne her er så hurtige til at hoppe ud og danse, som man ellers ser det mange andre steder i det latinamerikanske. Folk herude i Siuna er lidt mere som danskerne, lidt generte og skal ikke ud og have en svingom, før de har fået lidt indenfor vesten, :-) .

Vi har fundet et Youtube klip hvor i kan høre og se musik og dans som det hører sig til når der er Palo de Mayo.

Marie


Feria por el derecho de los niños a una vida saludable

november 16, 2008

Denne morgen var der lagt op til det store show paa stadium. Ipade og flere andre organisationer og offentlige instanser havde arrangeret en fest dag for at fejre børns ret til et sundt liv i Siuna. Der var især sat fokus på vandforhold og retten til rent vand. Denne dag skulle så fejres med pomp og pragt og Jacob og jeg hjalp til med forberedelserne.

Der var lagt op til tegnekonkurrence, klovne og ballondyr, dukketeater, dans og sang, og udstillinger fra de forskellige organisationer og så var der mange hundrede børn, både fra Siuna by, men også ude fra landsbyerne.

Herunder er der en lille video af en af dansene, som er ledet af vores nabo, gamle fru Chella. Hun har en danseskole og der var gang i den.

Kvaliteten er desværre ikke i top, da videoen er taget med mobiltelefon

Derudover var der udstillinger om reproduktiv sundhed, herunder brugen af prævention, hvilket overraskede mig lidt at se, at de udstillede det så direkte i et stærkt katolsk land, . Men det er vildt fornuftigt at gøre, da rigtig mange får børn i en alt for tidlig alder, og mange piger ender ofte med at være alene med børn, de har fået i en meget tidlig alder. Derudover blev der også delt små aviser ud, hvor der blev skrevet om emner som seksuelt misbrug, som desværre også er meget udbredt her, og om HIV, så der var virkelig sat fokus på nogle kontroversielle emner.

Der var også en udstilling om vandrensningsfiltre, da vand er en mangelvare og fordi der er mange parasitter og andet godt i vandet, som de fleste drikker her, dog med klor ofte. Det var organisationen Save The Children, som viste prøver og som sælger vandrensningsfiltre her i byen.

Se flere tekster om billederne ved at klikke på dem.

Marie