Vi har fået en opfordring fra Roben & Knud… De synes ikke vi skriver nok dyreindlæg, så det har vi gjort noget ved nu!

En enkelt gang har jeg set en grøn regnskovsfrø – jeg ved faktisk ikke hvad den hedder, men det er den som man typisk har set i National Geographic. Den er overvejende grøn og har store orange øjne med sorte pupiller og så er den blå på underkroppen. Den er rigtig flot og for mig symbolet på det tropiske dyreliv og dets mysterier.. En aften hvor vi skulle grille sad der en frø der lignede dens farvestrålende tropiske fætter… eller måske var det dens kone? den var nemlig  mindre farvestrålende som hunner i naturen nogle gange er, men ellers mindede den meget om den førnævnte.

Den grønne larve huserede på skaftet på et af vores rengøringsredskaber. Da jeg så den larve fik jeg straks associatoner til Ringenes Herre… Se lige dens pansrede brynje og det faretruende gevir – alle gode kræfter må samle sig for at kunne nedbryde den onde fyrste…

En lørdag formiddag gik vi forbi der hvor vores udlejere bor. De driver en slags dyrelægeforretning og har en stor glasdisk tæt på indgangen til forretningen. De vinkede os over da de ville vise os en lille tigerkilling de havde der i disken. Det er faktisk en lidt sørgelig historie, og det er også ulovligt at have dem i fangenskab. Ejerne fortalte historien således. En mand fra Mayagnastammen var kommet ned i forretningen med den lille tigerkilling og forklarede at han havde en bror der var kommet galt afsted med sin arm, som nok var brækket og han ville derfor høre om han kunne sælge den lille tiger. Javier som ejeren hedder forklarede at den slags jo er ulovligt og at den bør sættes ud igen men han endte alligevel med at give manden et mindre pengebeløb for at hjælpe ham og vil så selv sætte tigeren ud i regnskoven igen.

Jacob

Jeg spredte budskabet om en eftermiddag med dragebygning på folkebiblioteket onsdag d. 18. november og da dagen oprandt var der da også flere børn jeg stødte på om formiddagen som spurgte om det blev til noget med dragebyggeriet, hvilket jeg så kunne bekræfte.

Kl. 14.00 var jeg da også klar ved biblioteket, men der kom bare ingen bibliotekar og åbnede efter frokostpausen. Jeg synes nu ikke at det skulle ødelægge vores planlagte arrangement, så jeg satte mig ude foran det aflåste bibliotek med de 5-6 børn der dukkede op og byggede nogle fine drager ved navn “Kiskee Dee” eller kampdrager. Her er opskriften

Tingene går lidt i stå når der er to dage i træk med strømsvigt indtil kl. 13.00.. Jeg var smuttet en tur ud på universitetet og heller ingen strøm her. Det er da spøjst at de så ikke tænder for generatoren!! Nu var jeg kommet herud så jeg spurgte derfor om der var andet jeg kunne hjælpe dem med?? – Men nej de havde vist ikke lyst til at overgive klassificering udfra Deweys decimalsystem til mig.. og det havde jeg det egentlig også fint med  Men heldigvis var der nogle stakke bøger der skulle fotograferes til årets sidste liste med bibliotekets nye indgåede bøger.

Inden længe skal jeg hjælpe bibliotekarerne herude med at bruge WordPress så de kan videreføre bloggen når vi er taget tilbage til Danmark. Jeg håber på godt vejr den dag (ellers virker nettet ikke særlig stabilt) der skal også helst være strøm (ellers så virker nettet sjovt nok heller ikke)
Bibliotekarerne er i hvert fald motiverede, så jeg krydser fingre for at nettet virker den dag!

Jacob

Jeg husker for ca. halvandet år siden at vi på MS-introduktionskurset i Helsingør snakkede om Folkekirkens Nødhjælps julegaveide “Gi´ en ged”. Det blev til en diskussion om “her og nu” hjælp overfor den langsigtede hjælp som er MS´ force og kæphest. Dengang sad vi lidt tilbage med den der: hvad er der galt i at give en ged”..? Det er stadig hjælp og det kan jo være at familien der fik den, blev i stand til at fede den op og tjene penge på den og investere disse penge i både nye geder og høns osv..
Er jeg så blevet klogere den dag i dag..? Både og.. Det er måske blevet lidt mere klart for mig at hvis man bare giver motiverer man ikke befolkningen til at klare sig selv. Men selv den langsigtede hjælp kan jeg af og til betvivle.. men det er måske også fordi den er så langsigtet at det er meget svært at få øje på fremskridtene når det går så langsomt… Ja, altså det går jo fremad, men det er bare op ad bakke altså.

Jeg har fået lov til at administrere en privat donation fra en kollega i DK, Susanne Rysgaard fra Herfølge Bibliotek. En donation betragtes vel som “her og nu” hjælp, men eftersom jeg valgte at omsætte pengene til bøger til byens folkebibliotek, synes jeg godt man kan forsvare at det alligevel er langsigtet.

Nye bøger og spil til folkebiblioteket

Folkebiblioteket er åbent og  rygtet om de nye bøger og spil er også ved at blive spredt. I mellemtiden er der også kommet en ny “bibliotekar” - En ung økonomistuderende ved navn Yassir. Rygterne om at der skulle komme strøm og computere er ikke blevet til noget endnu, men planerne er der stadig..

Er der nogle af jer der har en mening om hvordan man hjælper i 3. verdens lande og hvad i synes er den bedste hjælp, så skriv en kommentar her med jeres syn på sagen:-)

Jacob

For lidt over en måned siden fik Siuna sig et marked, altså dvs. de har jo allerede en markedsgade med butikker, men det er et rigtigt marked, hvor der sælges lokale afgrøder fra de nærliggende landbrugshold omkring Siuna by.

Markedet er blevet støttet af den nationale landbrugsorganisation UNAG og er oprettet for at gøre op med dyrere varer hentet fra Managua og kørt herud og solgt, så folk i Siuna kan købe billigere varer og bønderne kan tjene mere ved at sælge direkte til forbrugeren i stedet for at sælge til mellemhandleren, der så og sige tager rø…. på dem og får varerne for en slik.

Det marked skulle vi da også besøge og støtte op om i lørdags, og det viste sig at være især kvinderne som var kommet til byen for at sælge varerne. Udvalget var ikke prangende, men man kunne få diverse frugter og grønt, brød/kager og så den typiske ost cuajada, som alle spiser og fløde. Der er meget kvæg herude, så ost og fløde er altid ved hånden. Vi er nu ikke så vilde med nogen af delene, men men så købte vi noget frugt og noget hjemmelavet syltetøj. Det hele er meget billigere end at købe i butikkerne, så der ligger fordelen selvfølgelig.

Ellers er der lige røget et par andre billeder med i svinget fra en tur til Volcan Masaya og her fra Siuna om Jacobs håndværktøjsprojekt.

Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste af jer, men til jer som ikke ved det så er vi jo gravide og synes godt vi kan offentliggøre det og dele det med alle på nuværende tidspunkt, da jeg er i uge 13.

Frugtbarhedsgudinden som vi købte os sidste år (da vi endnu ikke tænkte i de baner) må siges at have gjort sin indflydelse på os, da vi hjemme på ferie i DK fandt ud af at vi var gravide.

Alle kvinderne har en mening om kønnet herovre – de får at vide man er gravid og kigger meget sandsigerske-drømmende-krystalkugle-agtigt på én og siger ” det bliver en dreng” eller vice-versa, enighed er der ikke rigtig om hvad det bliver, så vi tager det med et gran salt.

Men alt går planmæssigt og den ser sund og rask ud hvilket jo er det vigtigste for alle vorderende forældre

Det betyder jo så at opholdet i Siuna bliver afkortet med 4-5 måneder, da vi har valgt at jeg skal føde hjemme i DK.

Marie

Så er der endelig lyd herfra igen!
Det var skønt at være i Danmark i august og vi havde et dejligt gensyn med venner og familie. Den danske sensommer som for mange forekommer lummer og varm var et køligt friskt pust for os og heldigvis var der kun et par dage med regnvejr i de lidt over tre uger vi var der. Tak for husly! Tak for godt selskab og dejlig dansk mad!

Da vi landede i Managua var det sjovt nok regnvejr men det har det nu stort set ikke været siden. En massiv varmebølge har derimod fulgt os de steder vi har været: Managua, Granada og San Juan del Sur. Marie har haft travlt med at færdiggøre nogle interviews og senere mens Marie var på kursus og til kooperantmøde tog jeg på en uges genopfriskningskursus på sprogskolen i Granada. Jeg har lært meget det sidste års tid, men det kan jo altid blive bedre. Skolen lignede sig selv, men det ser dog ud til at krisen kan mærkes nu. Der var kun to elever ud over mig, hvorimod vi var ca. 10 sidste år på samme tid. Granada blomstrer dog stadigvæk – nye hoteller og restauranter skyder op og gadebilledet er stadig præget af turister.

En dag midt i undervisningsugen fik jeg besøg af Marie og de andre kooperanter om aftenen. Det var egentlig meningen at vi skulle se VM kvalifikations fodbold, da et par af kooperanterne er fra henholdsvis El Salvador og Honduras. Men desværre viste sportskanalerne kampe fra Sydamerika. I stedet gik vi på den hyggelige restaurant  “Doña Conchis”, hvor mange fik den klassiske Estofada – kartoffelmos og kødstykker i lækker rødvinssovs – kræs for kendere – og ja vi lægger tit vejen forbi!

Den 14. og 15. september er nationale helligdage i Nicaragua “Fiesta de Patria” og det passede sammen med at vi efter at have været væk fra hinanden en uges tid, kunne få en forlænget weekend sammen i San Juan del Sur. Vi var også et smut forbi Playa Flor, hvor skildpadder p.t. svømmer på land og lægger æg. De går i land lidt efter solnedgang, men vi var desværre ikke heldige at spotte nogen.

Her slut september er vi så endelig kommet tilbage til Siuna efter at have levet i en kuffert siden slutningen af juli. Her regner det selvfølgelig og alt er som det plejer

Jacob

Hov vi har vist lige holdt en ekstra måneds sommerferien fra bloggen.

Her er et udsnit af vores feriebilleder i Danmark. Tak for alt for denne gang, vi glæder os til at se jer snart igen!

Vi har berettet lidt om hvad juli måned bragte os i form af regn og jordskælv. Men juli er en stor måned i Siuna da FLSN sandinist partiet d. 19 juli fejrer dagen for revolutionen, som i år kunne fejre sit 30 års jubilæum. FSLN har mange støtter i Siuna by og derfor er det noget af en folkefest hvert år ved denne tid.

Sidste år var vi endnu ikke flyttet ind i vores hus før efter festdagene, men i år fik vi så set hvordan de fejrer det  i vores kvarter, som er suverænt sandinistisk. Vores nabo Cheya´erne er med til at støtte op om festen som blev afholdt om fredagen d. 17 juli, hvor der var musik, madboder og dans lidt af i stil med Palo de Mayo festen i maj.

Om søndagen gik vi ned til pistaen, landingsbanen, hvor der var pyntet op og der blev holdt taler og Doña Cheya var selvfølgelig på banen med sit dansehold af unge mennesker. Der var hedt, så vi blev der ikke så længe, men der er gang i den hele dagen.

Om lørdagen havde vi været til vores nye administrators fødselsdag. Hun hedder Iris og kommer oprindeligt fra Isla de Ometepe, men har giftet sig med en mand fra Siuna. Man kan godt mærke at hun er anderledes end folk generelt fra Siuna, og snakker løs, så det var rigtig hyggeligt. Vi havde vores famøse thai curry ret med og et par medias af den go´e gamle Flor de Caña!

Her er et par billeder af al festivitasen!

Marie og Jacob

Siuna er en stor kommune – der er 183 landsbyer, og det er kun når man ikke tæller de uofficielle med, som gerne vil fundere deres egen landsby. Det siger lidt om hvor stort et område Siuna dækker over.
De første landsbyer som Ipade begyndte at arbejde med, er dem som ligger tættest på “byen” da det selvsagt er mere tilgængeligt og derfor også mere bæredygtigt.

Logikken i Ipades arbejde er at uddanne landsby ledere og dernæst incentivere at de opretter landsbyorganisationer, og derefter organisationer på territorielt niveua for til sidst at slutte af med at støtte en speciel organisation på kommune niveua, hvor nogle af de garvede territorielle ledere er med til at lave lobby arbejde og søge om projekter direkte hos byrådet.

Det er altså at opbygge et organiseret system i 3 niveuaer – landsby, territorio og kommune. Det har givet sig udslag i at kommunen nogle steder har oprettet kommunale filialer, som tager sig af nogle administrative ting, dog i den beskedne ende, men det er da en start til måske at få decentraliseret ansvar og rettigheder ud til lederne, og ved at få en mere direkte kontakt til kommunen og byrådet kan de nemmere influere i de beslutninger som vedrører deres territorie.

Nå men tilbage til sagen! Jeg var med ude ved territoriet Rosa Grande, som ligger ca en times kørsel fra Siuna. Det er her de laver hjemmerullede chokoladekugler, og der er et kakao kooperativ, som kæmper for at udvide og forbedre forretningen. Her var vi til territorie valg i juli og her kan man virkelig mærke hvilken indflydelse Ipade har haft for deres udvikling og viden.

De afholdt deres valg på yderst demokratisk maner og inden da blev der aflagt en rapport fra præsidenten og kassereren, som var yderst transparent og detaljeret. Det giver virkelig stof til eftertanke at de er mere demokratiske end kommunen, som ikke aflægger nogle rapporter for hvad kommunal budgettet bliver brugt på!

Samtidig talte de længe om vigtigheden af at være upartiske og stå sammen i de ansøgninger de indgiver til kommunen. Det er et stort problem i Nicaragua med den politiske polarisering der er. I Siuna betyder det at kommunen er liberal og derfor oftest støtter de “liberale” landsbyer, mens regeringsinstanserne som ministerierne for Uddannelse og Sundhed, støtter de “sandinistiske” landsbyer. I den problematik er alt jo ikke sort og hvidt, men hvad der synes mest vigtigt for at nedbryde polariseringen er for eksempel organisering som den Ipade støtter.

Her kan du læse lidt om valget under billederne.

Marie