Jeg husker for ca. halvandet år siden at vi på MS-introduktionskurset i Helsingør snakkede om Folkekirkens Nødhjælps julegaveide “Gi´ en ged”. Det blev til en diskussion om “her og nu” hjælp overfor den langsigtede hjælp som er MS´ force og kæphest. Dengang sad vi lidt tilbage med den der: hvad er der galt i at give en ged”..? Det er stadig hjælp og det kan jo være at familien der fik den, blev i stand til at fede den op og tjene penge på den og investere disse penge i både nye geder og høns osv..
Er jeg så blevet klogere den dag i dag..? Både og.. Det er måske blevet lidt mere klart for mig at hvis man bare giver motiverer man ikke befolkningen til at klare sig selv. Men selv den langsigtede hjælp kan jeg af og til betvivle.. men det er måske også fordi den er så langsigtet at det er meget svært at få øje på fremskridtene når det går så langsomt… Ja, altså det går jo fremad, men det er bare op ad bakke altså.
Jeg har fået lov til at administrere en privat donation fra en kollega i DK, Susanne Rysgaard fra Herfølge Bibliotek. En donation betragtes vel som “her og nu” hjælp, men eftersom jeg valgte at omsætte pengene til bøger til byens folkebibliotek, synes jeg godt man kan forsvare at det alligevel er langsigtet.
Nye bøger og spil til folkebiblioteket
Folkebiblioteket er åbent og rygtet om de nye bøger og spil er også ved at blive spredt. I mellemtiden er der også kommet en ny “bibliotekar” - En ung økonomistuderende ved navn Yassir. Rygterne om at der skulle komme strøm og computere er ikke blevet til noget endnu, men planerne er der stadig..
Er der nogle af jer der har en mening om hvordan man hjælper i 3. verdens lande og hvad i synes er den bedste hjælp, så skriv en kommentar her med jeres syn på sagen:-)
Jacob
oktober 26, 2009 kl. 12:26 pm |
Uddannelse er nok mit bedste bud, så godt med nogle bøger
november 1, 2009 kl. 10:25 am |
Det er lidt svært for mig at komme med gode råd, da jeg aldrig har deltaget i noget hjælpearbejde. På den anden side har jeg da en mening, men den skal så naturligvis betragtes som skrivebordsarbejde.
Den vestlige verden har mest travlt med at hjælpe sig selv – ulandshjælp gives ofte som eksporthjælp til den ædle giver.
Man kunne starte med at betale en ordentlig pris for de varer, vi køber fra de fattige lande. Pengene skal naturligvis gå til producenterne.
Dernæst skal vi forstå, at det tager meget lang tid at opbygge et demokratisk samfund. Den vestlige verden brugte et par hundrede år på processen.
Vi skal respektere deres kultur som værende ligeværdig med vores egen. Til sidst skal vi naturligvis undersøge, hvad landet rent faktisk har brug for – og ikke hvad vi selv gerne vil afsætte.
Som rosinen i pølseenden skal vi tilpasse hjælpen, så den ikke ødelægger landets egne erhverv, og den skal baseres på det stade landet er i. Indbyggerne skal ha` glæde af hjælpen på længere sigt også uden vestlig indblanding.
Ja, det var så rapporten fra et skrivebord i det velbjærgede DK
november 2, 2009 kl. 2:57 pm |
ja jeg maa jo ogsaa hellere give mit besyv med paa dette indlaeg!
Jeg arbejder jo med det langsigtede udviklingsarbejde, og det kan sg… vaere frustrerende nogen gange, fordi man jo gerne vil opleve frugten af de spirer man planter her og nu. Men det langsigtede arbejde er vigtigt, da det er kapacitetsopbyggende med et fint ord, hvilket jo vil sige at vi forsoeger at hjaelpe/stoette dem til at opbygge deres egne faerdigheder.
Derfor er uddannelse og dermed adgang til information/boeger/nettet osv. et meget vigtigt aspekt af det langsigtede, saa jeg har ikke noget problem med at retfaerdiggoere at vi stoetter biblioteket med boeger selvom MS maaske har det.
Paa globalt plan mener jeg at det er vigtigt at aendre nogle strukturerer – isaer med fokus paa de oekonomiske og politiske moenstre, og ja ikke mindst stoppe med at fortaelle dem HVAD de har brug for. Det er jo ikke sikkert det er det samme som vi i Vesten vil!
Derfor kan jeg kun vaere enig med Mads og Kirsten som er kommet med fantastiske bud paa hva vi burde eller ikke burde stoette/hjaelpe mennesker i verden omkring os.
Marie
november 9, 2009 kl. 5:18 am |
Hej
Det er nu bare en lille hilsen.. Håber i har det godt! Har i været påvirket af orkanen?
Knus kathrine
november 9, 2009 kl. 3:01 pm |
Hej Kathrine
Tak for din lille hilsen.. Vi har ikke været berørt af orkanen udover at det vist regnede i 2-3 dage i Siuna. Vi var dog i Managua mens orkanen hærgede, her blev Marie graviditetstjekket og det ser fint ud.
“La Red” har ikke fået styr på deres hjemmeside endnu, men vi må da håbe der snart sker noget, når nu du har lavet dette fine stykke arbejde!!
Håber du har det godt i DK
Mange hilsner herfra
Jacob
november 11, 2009 kl. 1:03 pm |
Hey
Godt at høre at alt er som det skal være ; )
Reyna skrev fornyligt noget til mig om fotos’ene til kataloget (gad vide om de er blevet væk??), så det ku være et tegn på der snart sker noget.
Her går det udemærket, dog er solen blevet væk. Og udlængslen er der stadigvæk, så jeg tror snart jeg tager på sprogskole.
Hils og pøj med arbejdet derover.
Knus
november 12, 2009 kl. 12:17 pm
Hey igen igen
Har ikke hørt noget om fotos der mangler..?
Lyder herligt med en tur på sprogskole, hvor skal det være?
Hygge herfra
Jacob
november 11, 2009 kl. 1:20 am |
Jeg går ind for hjælp til selvhjælp – altså nok mest den langsigtede slags i form af uddannelse, it og mobil netværk og infrastrukturer der fungerer.
Demokrati og ligeværd kommer man langt med, men det er nødt til at komme nedefra for at være holdbart, og til stadighed “presse” magthaverne.
Befolkningerne i u-landene skal kunne mærke at det nytter, både på kort og langt sigt. Og de skal vide at det også er deres ansvar at kæmpe for en ordentlig tilværelse. Vi kan muligvis hjælpe med redskaberne dertil. ( uddannelse, sundhed, infrastruktur )
Vesten skal ikke påtvinge andre vores kultur og værdier og normer.
Det er en meget svær balancegang.
Ingen har vist fundet de vises sten endnu – men det er helt klart også Vesten’s ansvar, da vi i alt for mange år har udnyttet u-landene.
november 12, 2009 kl. 12:26 pm |
Hej Susanne
Tak for at du giver dit besyv med her. I går var jeg forbi Folkebiblioteket og der var hele ni børn der var i gang med at lægge puslespil og læse i de nye bøger – Juhu!! Jeg aftalte straks med dem at vi skal have “bygge drage dag” d. 18. nov.
Du har ret i at det kan være svært at finde balancegangen mht. at presse vores værdisæt nedover hovedet på dem.. De har en anden tankegang og ofte et andet tempo (pyyyh det kan også være pga. varmen)
Men i går fik jeg i hvert fald set at dit bidrag gav fuld pote.. Det var lutter optagede glade ansigter på biblioteket.
Jacob