Dilemma

oktober 25, 2009

Jeg husker for ca. halvandet år siden at vi på MS-introduktionskurset i Helsingør snakkede om Folkekirkens Nødhjælps julegaveide “Gi´ en ged”. Det blev til en diskussion om “her og nu” hjælp overfor den langsigtede hjælp som er MS´ force og kæphest. Dengang sad vi lidt tilbage med den der: hvad er der galt i at give en ged”..? Det er stadig hjælp og det kan jo være at familien der fik den, blev i stand til at fede den op og tjene penge på den og investere disse penge i både nye geder og høns osv..
Er jeg så blevet klogere den dag i dag..? Både og.. Det er måske blevet lidt mere klart for mig at hvis man bare giver motiverer man ikke befolkningen til at klare sig selv. Men selv den langsigtede hjælp kan jeg af og til betvivle.. men det er måske også fordi den er så langsigtet at det er meget svært at få øje på fremskridtene når det går så langsomt… Ja, altså det går jo fremad, men det er bare op ad bakke altså.

Jeg har fået lov til at administrere en privat donation fra en kollega i DK, Susanne Rysgaard fra Herfølge Bibliotek. En donation betragtes vel som “her og nu” hjælp, men eftersom jeg valgte at omsætte pengene til bøger til byens folkebibliotek, synes jeg godt man kan forsvare at det alligevel er langsigtet.

Nye bøger og spil til folkebiblioteket

Nye bøger og spil til folkebiblioteket

Folkebiblioteket er åbent og  rygtet om de nye bøger og spil er også ved at blive spredt. I mellemtiden er der også kommet en ny “bibliotekar” - En ung økonomistuderende ved navn Yassir. Rygterne om at der skulle komme strøm og computere er ikke blevet til noget endnu, men planerne er der stadig..

Er der nogle af jer der har en mening om hvordan man hjælper i 3. verdens lande og hvad i synes er den bedste hjælp, så skriv en kommentar her med jeres syn på sagen:-)

Jacob


En blandet landhandel

oktober 18, 2009

For lidt over en måned siden fik Siuna sig et marked, altså dvs. de har jo allerede en markedsgade med butikker, men det er et rigtigt marked, hvor der sælges lokale afgrøder fra de nærliggende landbrugshold omkring Siuna by.

Markedet er blevet støttet af den nationale landbrugsorganisation UNAG og er oprettet for at gøre op med dyrere varer hentet fra Managua og kørt herud og solgt, så folk i Siuna kan købe billigere varer og bønderne kan tjene mere ved at sælge direkte til forbrugeren i stedet for at sælge til mellemhandleren, der så og sige tager rø…. på dem og får varerne for en slik.

Det marked skulle vi da også besøge og støtte op om i lørdags, og det viste sig at være især kvinderne som var kommet til byen for at sælge varerne. Udvalget var ikke prangende, men man kunne få diverse frugter og grønt, brød/kager og så den typiske ost cuajada, som alle spiser og fløde. Der er meget kvæg herude, så ost og fløde er altid ved hånden. Vi er nu ikke så vilde med nogen af delene, men men så købte vi noget frugt og noget hjemmelavet syltetøj. Det hele er meget billigere end at købe i butikkerne, så der ligger fordelen selvfølgelig.

Ellers er der lige røget et par andre billeder med i svinget fra en tur til Volcan Masaya og her fra Siuna om Jacobs håndværktøjsprojekt.


To bliver til tre

oktober 11, 2009

Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste af jer, men til jer som ikke ved det så er vi jo gravide og synes godt vi kan offentliggøre det og dele det med alle på nuværende tidspunkt, da jeg er i uge 13.

Frugtbarhedsgudinden som vi købte os sidste år (da vi endnu ikke tænkte i de baner) må siges at have gjort sin indflydelse på os, da vi hjemme på ferie i DK fandt ud af at vi var gravide.

Frugtbarhedsgudinden

Alle kvinderne har en mening om kønnet herovre – de får at vide man er gravid og kigger meget sandsigerske-drømmende-krystalkugle-agtigt på én og siger ” det bliver en dreng” eller vice-versa, enighed er der ikke rigtig om hvad det bliver, så vi tager det med et gran salt.

Men alt går planmæssigt og den ser sund og rask ud hvilket jo er det vigtigste for alle vorderende forældre ;-)

Det betyder jo så at opholdet i Siuna bliver afkortet med 4-5 måneder, da vi har valgt at jeg skal føde hjemme i DK.

Marie