Nye boller på suppen

Hvordan går det mon med Marie på Ipade, tænker du nok når du svinger forbi destinacion mundo bloggen?

Ja foråret eller sommeren herovre har været lang, og både hektisk og stillestående og fyldt med ændringer på Ipade i Siuna.

Først og fremmest vil jeg gentage min messen.. ting tager tid, ting tager tid… haummmmmm… mens jeg sidder og mediterer mig ud af min tilstand som “tålmodig afventer”, fordi det budskab er vigtigt herude.

Af mange forskellige årsager (af hvilke jeg stadig ikke er helt klar over alle) gik de første 3-4 måneder med at vente på opgørelser og midler til at gå i gang med arbejdet for 2009 fra den største donor de har herude. I den tid fik vi lavet en del internt arbejde og støttede selvfølgelig som altid de ledere, der kom ind og søgte vores hjælp på kontoret. Ofte kommer lederne ind for at koordinere vores besøg i deres landsbyer, få hjælp til at skrive brev på pc til kommunen for at ansøge om støtte til sociale projekter, få nyheder og beskeder fra os til dem og vice versa, og for at komme til forskellige workshops og/eller møder.

Den næste store ting som skete på Ipade var at vores leder Beanira sagde op i februar, og vi fik Ninoska ind som ny leder i marts. Hun har tidligere arbejdet på dette projekt i Siuna og derefter har hun været i Ipade, Rosita. Det var hende og hendes mand der tog os med ud i landsbyen Wasakin i min intro periode, og hun er virkelig sød og meget dygtig. Dette skift betød meget og der var også et ønske om ændringer på vej fra Ipade, Managua. Det har indtil videre taget et par måneder, og medført opsigelser og fyringer og dermed også nye kollegaer. Lægger man alt dette sammen betyder det endnu mere tålmodighed fra min konto :-)

Men det har også betydet at der nu er blevet sat mere fokus på det interkulturelle, som jeg skal støtte som prioritet, og det er nu blevet bestemt at vi skal udarbejde en politik og en strategi for dette arbejde, og at Managua folkene støtter denne proces mere. Det er ret befriende for mig endelig at få nogen der kan give mig noget feedback og støtte processen.

Samtidig har jeg kunnet indkorporere mig mere i det “normale” arbejde de laver på Ipade. Jeg har fx lavet nogle opdateringer og forbedringer af oversigter over deres baseline (et billede af hvordan folk er organiseret lige nu ude i landsbyerne) viden, samt kommet med nye forslag til hvordan vi griber det an for at indsamle viden om kvinders deltagelse, og hvordan lederne deltager generelt. Vi har i fælleskab i teamet også været i gang med at se på forskellige moduler til workshops som skal afholdes i 2009, såsom hvordan man laver profiler til projekter, og social kontrol af kommunens arbejde og budget. Vi har haft diskussioner af helt generelle ting i den sidste kvartalsevaluering og har drejet projektet ind på et bedre spor efter disse overvejelser. Det har været rart at tage sig den tid til at sætte sig ned og diskutere, hvilket vi næsten aldrig gjorde før.

Endelig har vi haft en workshop om lobbyisme for ledere og forskellige sektorer i Siuna, som der kommer mere om i næste indlæg.

 Marie

2 svar to “Nye boller på suppen”

  1. Thomas siger:

    Det lyder som at tålmodigheden alligevel betaler sig. Spændende projekter :-) . Det bliver rigtigt hyggeligt når i kigger hjem i August. Hils husbonden.

  2. destinacionmundo siger:

    Ja, det goer det da, men nogen gange lidt for langsomt… Men jo fremskridt er der da!
    Vi glaeder os ogsaa rigtig meget til at komme hjem, og nu er der kun halvanden maaned til..juhuuuuuu

Læg en kommentar