maj 26, 2009
Vejret er blevet bedre på det sidste og var det også i weekenden, så derfor besluttede vi at gå en lang tur om søndagen ud mod floden ved Uli. Vi var ikke helt klar over hvor langt der var derud, men omkring 10-15 km var buddet og det kom til at holde meget godt stik.
Vi havde taget lidt brød og to halvliters vandflasker med på turen, så kunne vi jo altid købe lidt mere og spise og drikke derude inden vi tog en taxa hjemad. Det var hedt mens vi gik der ad grusvejen uden nævneværdig skygge og vind var der ikke rigtig noget af, så sveden piblede af os. Undervejs mødte vi folk der kom gående eller til hest. Vi spurgte et par af dem hvor langt vi havde igen til Uli og om der var taxa´er derude.. Jo jo da “bastante taxis” og vi skulle fortsætte ca 1 times gang før vi var der.
Tiden kom til at passe meget godt, vi var der ca. en time efter, og så havde vi gået i 2 en halv time. Der var dog ikke andet end fire skure og et das og vi kunne ikke købe noget at drikke, men der var en venlig kvinde som gav os to glas brøndvand. Vores egne forsyninger var næsten løbet tør, der var to tåre tilbage i den ene halvliters, det var alt hvad vi havde.
Hmm.. vi havde set en enkelt taxa køre ud mod Uli, da vi gik derudaf, men det var alt, og der var selvfølgelig ikke en bil at se nogen steder. Folkene derude sagde også at der ikke kom så mange taxa´er om søndagen.
Vi gik ned mod floden og her fik vi en glædelig overraskelse, den havde god dybde, så man kunne få sig en svømmetur.
Der var folk der badede, børn der sejlede rundt i en slags træbåde og folk som krydsede floden lidt længere oppe.
Klokken var 12.30 og da der ikke rigtig var udsigt til at der skulle komme en taxa, tænkte vi at det nok var bedst, hvis Jacob gik hjem og hentede bilen og mad og drikke forsyninger, men heldigvis kom der så ret hurtigt en taxa, under fem minutter efter kom den trillende.
Vi bad den unge taxa fyr om at vente 20 minutter, så Jacob kunne få sig en svalende dukkert i floden. Herefter gik det hjemad og til en anden gang ved vi nu hvor vikan få os en dukkert når heden bliver for trykkende.
-
-
På vej mod Ulí
-
-
Træer fældes
-
-
-
-
Palmeblomst
-
-
Guinea høns
-
-
Svømmetur
-
-
-
Trækano
-
-
Med våde underbukser..
-
-
Stor grøn frugt
-
-
Babe spiser frugt
Marie og Jacob
Leave a Comment » |
Nicaragua, Siuna | Tagged: Flod, gåtur |
Permalink
Skrevet af destinacionmundo
maj 17, 2009
Maj måned er over os, og det blev fejret i vores kvarter igår på behørig vis med en Palo de Mayo fest ude på gaden.
Palo de Mayo er en fest, som bliver dyrket af den kreolske (afro-caribiske)befolkning her i Nicaragua i den sydlige caribiske region, RAAS, og er bragt med til Nicaragua af dette folk fra Jamaica, og består af sensuelle rytmer og dans om en pæl. Denne fest er den største højtid i Bluefields i det sydøstlige Nicaragua, hvorfor folk valfarter dertil i maj.
Festen kan sammenlignes lidt med en majstang, som stadig bliver fejret nogen steder i Danmark i maj (i det østlige Himmerland, omkring hvor jeg Marie kommer fra), og mange steder i Sverige til Sankt Hans, hvor man pynter en maj stang, som man så danser rundt om.
Princippet er det samme i Palo de Mayo – der danses rundt om en pyntet pæl og festes. Det siges at man fejrer vinterens komme, som herovre betyder at man fejrer regnens komme og dermed frugtbarheden ;-). Det må vi sige at den er, der er grønt overalt og ja det har regnet og regnet!!
Vores naboer Chella´erne – en gammel sej dame, hendes datter Lorena og dennes søn Tupac er en familie, som er usædvanlig for Siuna. Den gamle Chella har en danseskole for unge mennesker hvor der danses traditionelle danse fra den caribiske kyst, hun syr selv kostumer til de unge, og kører rundt og er med til rigtig mange forskellige arrangementer, hvor de unge så danser. Sammen med hendes familie har de også været med til at arrangere denne Palo de Mayo fest, og igår morges kom de op ville have nogle palmeblade fra vores træer til at pynte op med. Det fik de så, og så kørte musikken ellers hele dagen og aftenen med. Vi var nede at se folk danse, der var konkurrencer og lige fra den mindste til den største var ude og danse. Dog synes jeg ikke at voksne her er så hurtige til at hoppe ud og danse, som man ellers ser det mange andre steder i det latinamerikanske. Folk herude i Siuna er lidt mere som danskerne, lidt generte og skal ikke ud og have en svingom, før de har fået lidt indenfor vesten,
.
Vi har fundet et Youtube klip hvor i kan høre og se musik og dans som det hører sig til når der er Palo de Mayo.
-
-
Festmiddag
-
-
Pandekage mad
-
-
Børnene danser
-
-
Dansetruppen præsenteres
-
-
Frugtbarhedsdansen
-
-
Palo de Mayo
-
-
Frugtbarhedsdansen
-
-
Dansefeberen raser..
-
-
Palo de Mayo
-
-
Fritanga Mama
-
-
Grøntsager
-
-
En lokal fritanga
-
-
Raspados
-
-
Bus stop
-
-
Marked
Marie
2 Kommentarer |
Siuna | Tagged: dans, majstang, palo de mayo |
Permalink
Skrevet af destinacionmundo