Ole og Merle på visit

N.B. Billeder nederst!
Efter påske fik vi besøg af Ole, jeg har læst på biblioteksskolen sammen med, og hans kæreste Merle. De sagde allerede da vi tog afsted fra Danmark, at de ville komme over at besøge os og  ja, tiden er fløjet afsted og pludselig stod jeg der i lufthavnen og viftede med et papir med deres navne og danske flag, mens de kom gående med deres rygsække glade for at være nået til målet.

De fik deres bagage og vi kørte i vores lånebil mod centrum til Hotel Mozonte, hvor vi var installeret, mens vores egen Donkey er til reparation. Det var skønt at høre lidt nyt hjemmefra og ikke mindst få slik og danske blade og vores nye VISA kort :-)

Herefter gik vi over på MS kontoret, så de kunne se hvor Marie arbejder når vi er i Managua, hvor de også hilste på Katrine som er startet på en halvårs kontrakt og som vi spiste ude i byen med dagen inden.

Dagen efter kørte Ole, Merle og jeg sydpå mod Granada og så Catarina og Laguna de Apoyo og da vi kom tilbage var bilen klar og vi kørte atter mod Granada for at holde weekend der, inden den lange køretur mod Siuna.

Det var en dejlig weekend med tur til Mombacho og besøg på Café Nuit, hvor vi livemusik og smagte Flor de Caña :-) Og der var også en dag til at slentre rundt og kigge på byen.

Turen til Siuna gik også fint, ingen punkteringer og bilen kører faktisk bedre nu.. Måske har de skiftet støddæmperne?? Vi summede og rystede nu alligevel de første timer efter ankomsten og faldt først rigtig ned efter en tår øl og et måltid mad på en restarant i nærheden af Ipade som åbnede december 2008. Vi bestilte “res jalapeño”, oksefilet med chilisovs, men tjeneren kom med kylling i stedet for og det smagte faktisk rigtig godt. Tjeneren foreslog nu også kylling da vi bad om oksekød men vi holdt fast i oksekødet.. måske havde de ikke mere oksekød?? Nå men vi blev mætte :-)

Tilbage til La Casa og her blev jeg forkælet med flere gaver: bøger om Nicaragua og jaaaaaa en guitar tuner :-) og en dvd med øvelser, så Ole og jeg (og vores imaginære forsanger Torben) gik straks i gang med spaden og klimprede løs.

Dagen efter gik vi rundt i byen og var et smut forbi folkebiblioteket, hvor jeg fik at vide at den nys ansatte kvinde var blevet fyret pga. manglende budget.. Jeg synes nu nok man burde have kigget ordentlig på budgettet inden ansættelsen, men det kan også være en historie og der kan måske lægge andre grunde bag fyringen..?

I de sidste par dage inden Ole og Merle skulle videre, var vi bla. en tur i Waní (nabobyen) som har en flod vi ville bade i. Det var dog temmelig lavvandet og Merle blev stukket lige midt på næsen af et insekt :-(   så efter et kort dyp gik det hjemad. På hjemvejen var vi forbi tyrefægterarenaen, hvor der var nogle børn der legede.

Den sidste dag tog Ole, Merle og jeg til Wai la Was. Det er en kæmpe klippe 8 km uden for Siuna ikke så langt fra vejen der  fører mod Managua. Vi havde fundet en guide der dagen for inden havde indvilliget i at tage os med derud. Det viste sig dog at han ikke rigtig kendte vejen så godt og vidst heller ikke havde været der.. Vi fandt dog klippen, men kom ikke det sidste stykke op til flagermushulerne. Vi havde nu en god tur alligevel, selvom jeg fra morgenstunden var småsyg og til sidst måtte give fortabt.. jeg var helt mat og afkræftet i heden. Vi var derfor hjemme igen til middag og samlede Marie op på vej til middagspause. jeg skyndte mig på hovedet i seng, mens Ole og Merle tog på udflugt til søen efter frokosten.

Om aftenen tog vi igen på den samme restaurant vi havde været på tidligere og fik igen kylling a la jalapeño og jeg havde det heldigvis bedre igen efter en god lur. Efter middagen var der nogle lokale der gerne ville sludre lidt og selvom to af dem var lettere beduggede var det faktisk meget sjovt og Ole og Merle fik så også snakket lidt med de lokale ved hjælp af lidt spanske gloser og engelsk.

Næste dag satte jeg dem på flyveren mod Managua sent om formiddagen og inden da fik vi lige vist et par dansetrin fra costeña musikken (musikstilen fra østkysten) på restauranten ved siden af pistaen. Restaurantmutteren svingede med dansebenene og rystede røven på imponerende vis. Merle prøvede sig også lidt frem og det var heller ikke så ringe endda.

Ole og Merle er stadig på farten her i Nicaragua: León, stillehavet og Granada igen indtil d. 4. maj, hvorefter turen går til New York i 10 dage og derefter hjem til DK. Vi håber i oplever en masse på resten af jeres tur og tak for alle gaver og hjælp med VISA kort osv :-) :-)

Jacob

Dette indlæg var postet d. torsdag 30UTC4 30. april 2009 klokken 4:12 pm og er gemt under Granada, Nicaragua, Siuna. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Læg en kommentar