Salto Labú

Fredag morgen var det med søvndrukne øjne vi vaklede ud til bilen kl. 6.45, for at komme ud og se den rigtige regnskov i Bosawás.
3/4 dele af besætningen (Anders, Lars og Jacob) var godt gennemrystede efter en køretur fra Granada til Siuna dagen forinden, og da vi blev hængende lidt på terrassen den foregående aften, da Marie skulle høre om vores ture i Stillehavsregionen, var vi ret trætte.
Nå men der tidligt om morgenen bumlede vi så ud ad en grusvej igen mod grønne frodige skove. Vores guide samlede vi op i den lille by Waní og herefter kørte vi en lille times tid, før vi måtte sætte bilen og fortsætte til fods. Landskabet var grønt, frodigt og bakket – det så ud til at de har fået mere regn herude end i Siuna de sidste par måneder. Vi havde da heller ikke gået mere end 20 minutter, før der kom en regnbyge og vi søgte ly på terrassen hos nogle gæstfrie lokale.
Vi kunne heldigvis snart fortsætte igen og der blev krydset floder, vandret langs majsmarker og taget en masse billeder i grønne frodige områder.

Da vi nåede til indgangen til Salto Labú, som det sted hedder, hvor vi kom ind i naturreservatet, blev vi mødt af endnu en guide som havde en stor kurv med små søde bananer som han delte ud af. Han fortalte os at dette sted kun har ca. 10 besøgende om året, så nu behøver der ikke komme nogen de næste 5 måneder

Rød Ara

Ko med grenstøtte

I skyggen af det store regnskovstræ

Smil til fotografen

Guiden

Fra sten til sten

Banan bænk

Grønne i vildnisset

junglesmil

minifrø

En tår af floden

Klatring

Lille vandfald

Plante

Kakao

Snart var vi midt i den grønne jungle og vores nye guide havde taget sin machete med, så han kunne hugge sig vej igennem de steder stien var groet til. Vi gik et godt stykke op ad, men drejede så af fra stigningen og fortsatte ad en anden sti der førte ned til floden. Da vi kom frem holdt vi en lille pause, hvor drikkedunkene blev fyldt med det rene vand fra floden.

Herefter gik vi tilbage langs floden ad meget smalle stier og vi gik meget varsomt her, da det gik meget stejlt nedad, hvis vi trådte ved siden af stien ud mod floden.

Inden længe var vi tilbage og fik en frokost der taget forholdende i betragtning var ganske lækker: Hårdkogte æg, tomater, franskbrød, bananer, peanuts m.m.

Vi havde en rigtig god tur og vi kommer nok sent til at glemme hvor meget vand der faldt fra himlen på hjemvejen den sidste halve time inden vi nåede bilen. Det plaskede ned så alt tøj kunne vrides bagefter. Vi var så våde til sidst, at det var ligegyldigt om vi gik i vandet der strømmede ned ad stierne eller forsøgte at undgå det. Vi købte plastik til bilsæderne for at de ikke skulle blive våde på hjemturen.

Det var dejligt at nyde en Toña på terrassen hjemme i Siuna efter et varmt bad oven på alle strabadserne og de gode oplevelser.

Jacob

Besøg fra Danmark

Jeg blev glædeligt overrasket da jeg omkring nytår fik meldingen om at de to gamle venner fra Bisserup ville melde deres ankomst i Managua d. 10. februar. Jeg blev mere end rigtig glad. Det er det første besøg vi får hjemmefra.

Ca. en time før jeg skulle hente dem ringede de fra San Salvador og havde fået at vide at de ikke kunne komme ind i Nicaragua – en kvinde i lufthavnen havde fået noget galt i halsen og troede at de var fra Ukraine. Situationen blev heldigvis løst efter et telefonopkald til den danske ambassade i Nicaragua. De nåede lige akkurat flyet og dukkede derfor op i lufthavnen som aftalt, bleghvide og friskfyragtige som jeg kender dem – det var bare super

Samme eftermiddag drog vi mod León og videre ud mod stillehavskysten til Las Peñitas. Det var et meget fredeligt sted uden den store turisttilstrømning og der var et brusende hav som ikke var særlig stille.

Dagen efter mødte vi et pensioneret dansk ægtepar som vi tog på sejltur med langs mangroveskovene som er kendetegnet for dette område.

Vikinger

Båd

Grisebasse på stranden

Sovertryne

Skildpadde

Lars i elementerne

I vandkanten

Bådtur

Leguan

Mangrove træ

Hejren letter

Spring fisk

Jacob

Borgmesterskifte

Den 12. februar var dagen for overdragelse af borgmestertitlen til den nye borgmester, der faktisk også er den forhenværende borgmester her i Siuna. Han hedder Julian Gaitan og er umiddelbart en respekteret mand, som man forventer sig meget af. Han bliver beskrevet som retfærdig og tilgængelig, og gjorde meget for Siuna i sin foregående periode fra 2000-2004.
Som jeg skrev i januar så vandt de liberale valget i Siuna, og de 5 forudgående perioder har været ledet af de liberale.

Begivenheden blev fejret i Cancha´en, som er en basketball bane ved siden af folkebiblioteket, og der var pyntet op med balloner på lange ranker. Det vrimlede med mennesker og alle de liberale ledere fra landsbyerne var mødt talstærkt op. Mange af dem arbejder Ipade med på nuværende tidspunkt, hvilket også reflekterer Ipades upartiske holdning . De “gamle” zoner Ipade startede deres arbejde med, er overvejende sandinister, mens de “nye” har flest liberale medlemmer.

Bænket til showet

Vi venter på ceremonien

View over forsamlingen

Podiet i det fjerne

De liberale hjælpere

Cancha´en

Der blev holdt takketaler og der kom endda et par indrømmelser fra den gamle borgmester, om at “hvis jeg har trådt nogle over tæerne, vil jeg gerne undskylde det” – lige på falderebet!!! Efterfølgende var der en lang ceremoni med at underskrive dokumenter, overrækkelse af borgmesterbåndet, nøglen til kommunen og en bil, samt en computer, og kommunens stempel. Det var meget symbolsk og folk var begejstrede.

Jeg håber, at den nye borgmester vil tilgodese landsbyerne noget mere, da der på nuværende tidspunkt bruges 2/3 af det kommunale budget på Siuna by. Der skal etableres en mere ligelig fordeling af goderne til alle borgerne, før vi kan tale om ægte demokrati.

Marie

Teamwork

To dage var der sat af til at forbedre og udvikle på de formater Ipade, Siuna arbejder med i det daglige her i sidste uge. Det indeholdt alt lige fra deltagerlister til detaljerede oversigter over hvor mange de har fået uddannet eller kapaciteret som det hedder i fagsproget, indenfor alder, køn, og etnisk gruppe.

Det er noget de længe har villet arbejdet på, men det er først nu, der rigtig har været tid til det. Januar og februar er altid sløve måneder fordi vi venter på at vores evaluering for 2008 og plan for 2009 skal godkendes af donorerne (en svensk organisation og MS), og igennem hele systemet i Ipade, Managua, og det tager sin tid. Og så længe der ingen penge er overført er det begrænset hvad vi kan lave udenfor kontoret. Tiden er knap, for de tidskrævende besøg ude i landsbyerne skal helst foretages i det der er sommermånederne her, eller den “tørre” periode,  som løber fra februar til maj.

Samlet på terrassen

Arbejdet kalder

Kokosmælk

Sæt pris på dit internet

Projektor

Guf

Et af mine mål med workshoppen var at få inddraget det interkulturelle mere i deres formater, så der lettere kan evalueres på det og følges op på det arbejde de laver med oprindelige folk. Vi havde nogle rigtig gode dage, hvor der blev arbejdet i grupper og diskuteret og vi fik udviklet og forbedret meget, så  jeg vil mindes disse dage med gode ideer og godt samarbejde. Samtidig havde vi tid til at hygge og spise kokos fra vores træer i haven. Vi var nemlig hjemme hos os og arbejde for ikke at blive forstyrret.

I hverdagen er det svært at finde plads til den slags arbejde og samarbejde, fordi de har så mange aktiviteter, samtidig kan det være svært at engagere holdet i nye ting, men det bliver bedre og bedre henad vejen. Jeg kunne fx godt tænke mig at vi også så på deres evalueringskemaer, men det må blive det næste teamwork projekt.

Marie

Cowboy Day!

Det lyder næsten som overskriften på en event vi var nogle stykker der havde i DK for 7-8 år siden. Det gjaldt om at lave mad over bål, som vi helst selv skulle finde eller fange og så måtte man godt drikke øl til. Det hed Røver Dag og man skulle også helst have hat på.

Herovre har de så noget der hedder Cowboy Day. Man kan ikke rigtig sammenligne det med hvad vi havde dengang, men det har nu sine elementer… Især efter at have leget lidt med denne brochure fra Leon i “Paint”:

Cowboy Day! (lettere redigeret i det toptunede billedprogram Paint)

Det var ærgeligt at vores ferie var slut, og næste dag skulle bruges til at køre i bil hele dagen hjem mod Siuna. Vi ville meget hellere have lært alt det som ægte cowboys kan: malke køer og køre med oksekærre osv (Marie har faktisk et malkebevis fra jordbrugskolen! . Jeg må bare tage min machete og flække nogle flere kokosnødder i stedet…

Vi nåede da heldigvis at komme på nogle gode ture, som dog var på egen hånd. Vi boede lige overfor Quetzaltrekkers i León, og var derovre for at kigge på deres udvalg af ture, og deres arbejde går jo til et godt formål, så vi overvejede det. Men deres ture afgik meget tidligt om morgenen, og vi kunne heller ikke kælke eller boarde ned af Cerro Negro med deres bureau. Vi fandt så et andet bureau, men de  dukkede aldrig op, den morgen vi havde aftalt, tsk tsk, så vi tog turen til det sorte bjerg i vores Donkey Truck!

Quetzaltrekkers tour program

Marie og Jacob

Baljebad – jaaaaah

I går havde vi en del problemer med et stoppet afløb.. To forskellige typer afløbsrens var ikke rigtig nok til at få bugt med skidtet . Om aftenen opdagede vi også at vandtanken var næsten tom. Det er den tank vi bruger vand fra, når der er lukket for det offentlige vand (ca. 2-7 dage ad gangen alt efter årstiden). Men det var nu lidt mærkeligt eftersom der lige var blevet lukket for vandet… så burde tanken jo være næsten fyldt.. hmm…
Derfor var jeg ude og kigge på vandlåsen og den var åbenbart ikke helt lukket og uden dybere forklaring betyder det at vandet siver ud af vores vandtank..

Hvad betyder det? Det betyder baljebad… hmm. Vi har også en cement tank og en lille tønde med regnvand, så vi har back-up vand. Men vi havde jo stadig problemet med det stoppede afløb.. Det her var bare ikke vores heldige dag.

Næste morgen var vandet forsvundet fra afløbet – hurra! Men ak det var stadig stoppet efter vi havde overhældt os med flere bøtter kølig vand

Heldigvis fik vi besøg af “Miguelito” som stod for en del af renoveringen af huset inden vi flyttede ind. Han er den type, der med et smil ordner alt fra kælder til kvist som der måtte være noget i vejen med i et hus. Vi gik straks i gang med at grave rørene fri uden for huset og fandt da også et lille hul her.. Men problemet var nu et helt andet sted.. For enden af afløbsrørene lå noget jord og en bunke gamle kokosnødder, som åbenbart havde stoppet røret, og vandet fossede ud da vi fik fjernet nødderne!

Ikke flere af den slags problemer lige foreløbig pleeeease!!!!

Jeg var forbi universitetsbiblioteket i dag, og det ser ud til at de snart kan tilbyde mig lidt at lave inden længe. De får nemlig netadgang til de studerende. Jeg har arbejdet lidt på en blog, der skal introducere dem til sociale værktøjer på nettet. Samtidig har personalet givet mig en liste med adresser på hjemmesider over biblioteker, databaser m.m. som de studerende kan bruge i deres studie og som jeg så skal sætte mig ind i.

Luge ind til biblioteket

Nye PC´ere

Team Unibib