Skilteskoven vokser

Ferien har bidraget til endnu et skilteindlæg. Der er stadig mange løftede pegefingre, og så fandt vi også ud af at Jesus er meget populær på Corn Island. På øen viser skiltene at der tales engelsk, eller ø-bo engelsk, som er rimelig uforståeligt. 

Det engelske præg vidner om Corn Islands historie. Det første møde de indfødte kannibalske Kukra folk havde med udlændinge var med engelske pirater som opererede ud fra øen og søgte tilflugt efter deres plyndringstogter mod den spanske flåde. Senere har øen været under spansk styre et århundrede og derefter engelsk kolonialt styre i to århundreder og endelig under stærk indflydelse fra USA i godt et halvt århundrede.

De fleste taler dog også spansk, så der var ingen problemer, når vi ikke forstod deres engelsk.

Læg en kommentar