Øhh hvad???

Så er der mere spas fra de varme lande… Se videoen og giv din stemme nederst. Skynd dig, du har kun én uge! (Afstemningen er slut!)

(Afstemningen er slut!)

Nyt på folkebiblioteket

I sidste uge skete der endelig noget på folkebiblioteket i Siuna. Jeg var endnu engang et smut forbi på rådhuset for at høre hvordan det gik med planerne om at levere 12 stole og folk til at begynde renoveringen af biblioteket (loftet skal renoveres og biblioteket skal males).

Det satte heldigvis gang i sagerne, selvom det også betyder at det for en periode er slut med de små kreative sysler jeg har haft gang i deroppe. I stedet for er jeg trukket i arbejdstøjet og i sidste uge fik vi revet alle loftspladerne ned, så der nu er klar til at blive malet. Mellem bliktaget og loftspladerne gemte der sig et rigt dyreliv. Flagermus, kakkelakker, biller, larver og andet lækkert

 

Min makker

Loftsplader

Ned med loftet

Der arbejdes

Foran biblioteket

Batman

Sommerfugl

Sommerfugl 2

Slik

 Jeg tror ikke de havde regnet med at en “chele” ville give sig i kast med den slags arbejde, men jeg synes nu det var godt med lidt fysisk aktivitet og der faldt da også lidt nye informationer af fra rådhusarbejderne. En af dem fortalte bl.a. at pistaen skal repareres så flyvningen kan genoptages inden jul… Hmm så må vi se om det holder

Reportage fra Poul Thomsen i Nicaragua

Vores udsendte medarbejder Poul Thomsen har kigget på et udsnit af dyrelivet i Nicaragua. Der er desværre ikke billeder af hans kamp med kæmpeboaen i Bosawas tætte jungle ej heller af undervandskampen med hammerhajen i bedste Steve Irwin stil ved den caribiske kyst. Men herunder kan i se fotos på nært hold af dyr fra den vilde og utæmmelige moder natur i Nicaragua.

Papegøje

Natsværmer

Skorpion

Muha

sommerfugl

Grisebasser

Heste

Stor græshoppe

Kolibri

Vi takker for samarbejdet og sender som belønning en pose fuglefrø.

Senere har Bubber meldt sin ankomst og vi venter spændt på hvad han har at byde på.

Mi casa es tu casa

Ja så er den længe ventede upcoming video om vores hus endelig kommet ud – du kan checke den ud her!!!!

Vores dør står altid åben til vores ydmyge hjem, hvis du skulle droppe forbi. Vi har jo som sagt været så heldige at få både vandtank, strøm for det meste af tiden og internet trådløst fra naboen, så vi skal ikke klage!!!! Vi er blevet rigtig glade for vores hus og nu mangler der kun nogle køkkenskabe… men vi kan sådan set godt leve uden…….

Man bliver overrasket over hvor meget man kan vænne sig til ikke at have og affinde sig med, men det kommer alt sammen med tiden og nu har vi jo snart allerede været her 4 måneder og tiden flyver afsted.

Hvis i lagde mærke til det, så er Jacob blevet god til spansk, så meget at han faktisk ikke kan huske det danske ord for ventilator, ja altså det spanske ord er abanico… men det er også en af de gentagne ting som sker når man bor ude i længere tid – at man pludselig ikke kan huske de danske ord for mange ting! Det er et sikkert tegn på at vi er begyndt at tænke på spansk, når det sker

På sporet af en indianer

Vi farter land og rige rundt og besøger landsbyer på sporet af en indianer eller oprindelige folk, som det politiske korrekte ord er for Mayangnaerne og Miskitoerne herude i vores autonome del af Nicaragua. Ja nu siger jeg autonome, og med det mener jeg, at vi er bosiddende i den nordøstlige del RAAN, som har en vis selvstændighed fra resten af Nicaragua – ikke at forveksle med danskens forståelse af ordet autonom

Jeg vil spare jer for den lange historie om hvorfor de er selvstændige, men det handler i bund og grund meget om, at folk herude ikke føler sig som en del af “det spanske Nicaragua”, og man taler derfor ofte om at RAAN og RAAS, som er de to selvstaendige dele, er et andet land udenfor Nicaragua. Når man kigger på et kort over landet kan man også se at RAAN og RAAS udgør halvdelen af landet paa den østlige side og det er her vi finder de største indianske befolkningsgrupper, så som Mayangnaer, Miskitoer, Creolere, Garifunas og folk af afrikansk afstamning – ja her hedder de negros – men det er vist ikke helt så politiske korrekt. Dog er der rigtig mange Mestizoer (blanding af indianere og spaniere) at finde mange steder, så som i Siuna.

Så kan man jo undre sig over hvorfor de har sendt os til Siuna, når jeg nu er hyret til at hjælpe til i indianske områder……. ja det spørger vi også os selv om!! De største grupper af indianere i området er i Bonanza og Rosita, og de er Mayangnaer, og dem har vi så været ude at besøge et par gange. Så den står på mange besøg hertil fremover. Måske har MS tænkt at Bonanza bare er lidt for langt ude et sted for to danskere!

Læs mere til hvert billede ved at klikke på dem

Jairon fra Bonanza

Kvinde til workshop

Bådskipperen

Kvinde med barn i Wasakin

Nysgerrig pige

Kvindegruppen

Piger

Fiskerdrengen med sin fangst

Coco Man!!

Ja der er vi derude, hvor der er mudder til knæene og halvanden times gang op og ned af bakker til de små landsbyer, ja i hvert fald den ene gang. De bor ofte i meget utilgængelige områder, og man føler hurtigt at man er kommet lidt længere væk fra civilisationen. Det er fedt – at være helt derude og krydse floder i en lille bitte båd og ikke forstå et ord af hvad de siger. Mange taler noget spansk, men de taler deres eget sprog, hvoraf der findes flere forskellige variationer, og den workshop jeg var med til foregik udelukkende på Mayangna.

I anden runde var Jacob med ude og trave, og der var i det mindste ikke så mudret, og der var en bro over den flod vi skulle krydse! Store sager!! Her fik vi fornøjelsen af at møde nogle hårdtarbejdende kvinder, som kører et projekt, hvor de laver bambus møbler. De var lidt generte i starten, men de tøede langsomt op og fortalte om deres projekter og om hvordan det er svært for dem at få deres møbler ud til hovedvejen som ligger en halv times køretur og en times gåtur fra deres landsby.

Der er ikke så meget business attitude over deres arbejde, men det giver dem i det mindste en alternativ mulighed for at skabe indkomst til familien. Hvad mere vigtigt er, kan man se at deres arbejde er med til at ændre på de traditionelle kønsroller, hvor kvinden normalt er afhængig af manden. Så det er jo nærmest som at slå to fluer med et smæk!!!

Marie

Ind under huden på Nicaragua?

4 måneder i Nicaragua er snart passeret, og vi er ved at komme ind under huden på landet og befolkningen. Det kræver dog længere tid at lære befolkningens vaner og levestil at kende i detaljer og forstås nok aldrig helt til bunds af andre end nicaraguanerne selv. Blandingen af hverdagshistorierne, små frustrationerne, de finurlige indslag og de sjove, spændende og intense oplevelser udgør det store brogede billedtæppe som er vores Nicaragua, i går, nu og fremover.

En af de intense oplevelser havde jeg forleden, da jeg for første gang bevægede mig som en nål i en høstak gennem de smalle passager på det orientalske marked. Jeg var taget afsted med Elsa fra International Børnesolidaritet for at besøge et børnebibliotek der ligger i hjertet af markedet. Vi mødtes med to bibliotekarer uden for markedet og begav os herefter ind i folkemængeden og virvaret af frugt, grønt, sko, cykler, DVD´er og de tusinder andre sager som man sikkert kan få for en slik, hvis man udfordrer sælgerne. Efter 10-15 minutter nåede vi frem og jeg kan godt undre mig over hvordan de har fået alle de ting ind til biblioteket. det må være mere end besværligt at fragte møbler helt her ind gennem alle de smalle stier vi kom ad.

En af børnebibliotekarene

Hjørne til de mindste

Tre børn

Eventyrhjørnet

Frontvendte bøger

SIMAS bibliotek

Biblioteket var en højloftet ladeagtig byging med bølgebliktag, så der var bagende varmt. Der var 10-15 besøgende da vi kom, bl. a. nogle der sad ved borde og tegnede. Her var eventyrfortællehjørne og bøger frit tilgængelige for de mindste, mens de lidt ældre børn skulle spørge bibliotekaren efter bøger til deres niveau. Der var råben fra nabobygningen med unge der boksetrænede. Mange af de besøgende børn arbejder på markedet og kommer forbi med deres varer og tager sig et lille pusterum med bøger eller brætspil, inden de smutter ud igen.

Den kvindelige leder var sprudlende og entusiastisk, som jeg har set børnebibliotekarer derhjemme. Hun var så ivrig at jeg nærmest havde svært ved at få stillet mine spørgsmål. Mange af de materialer og inventar der var, har hun fået gennem især hollandske institutioner der har støttet foretagendet. Lige p.t. er der ingen strøm efter den store brand der var på markedet for lidt over en måned siden. Branden stoppede ca. 30 meter fra biblioteket og jeg er glad for at denne lille oase fik lov at bestå.

Den samme formiddag var jeg et smut forbi SIMAS, som er en organisation der beskæftiger sig med bæredygtig landbrug. Jeg var blevet inviteret af en af de andre MS kooperanter, Kattia Sedó til at se deres bibliotek, og det var et spændende besøg, hvor jeg fik doneret en hel kasse bøger til biblioteket i Siuna :-)