Videohilsen fra Siuna

Så har vi leget lidt med mobilens videofunktion og uploadet til YouTube..

Videoen er optaget den 14. juli, hvor vi netop er vendt tilbage fra en tur til Bonanza.. dvs. turen blev ikke til noget, fordi det havde regnet og regnet alt for meget, så det ikke var muligt at passere en flod et sted, hvor en ny bro var ved at blive bygget..

Vejret er dog blevet bedre.. de sidste 4-5 dage har der også været en del sol. Selvom vi savner leverpostejsmadderne og hedebølgen i Danmark (tsk tsk 25 grader..) Så er Siuna en lille perle i junglen på sin helt egen måde.. helt sikkert et besøg værd.

Barrio Gilberto Romero – vores nye adresse

Ja de bruger ikke så meget det der med gadenavne herude!!
Vi satser på at huset står klart til søndag, som lovet…Ja, det håber vi i hvert fald, så må vi se om det holder stik?

Blomst

Jacob ved havens planter

Husets terrasse

Den ene side af huset

Marie i køkkenet

Sø tæt på vores hus

Det bliver i øjeblikket malet hvidt indvendigt og de er i gang med at lave et sted hvor vores donkey kan holde. De er også ved at installere en lille dims så vi kan få varmt vand i badet.. Det kan godt være lidt køligt om morgenen. Herudover skal der også sættes et filter på, der hvor vandet løber ind, så vi undgår snavs og skidt i badestrålerne, hvis der ellers er vand i de offentlige rør..? Ellers skal vi have gang i vandbaljerne.. vi har en tank ude bagved til opsamling af regnvand.

I morgen skal vi hente madrasser (én til os selv og en til jer der kommer og besøger os og så skal vi have købt alle mulige dagligdags ting.

Igår var det landets revolutionsdag, fra Sandinist-tiden, så det er kun dem, som er sandinister (tilhængere af FSLN partiet og Daniel Ortega, som regerede i 80′ erne og som nu er kommet tilbage til magten i nov 2006 – dog med en helt anden politisk linje), der fejrer revolutionen og det er så mest i dag og i morgen, der bliver fejret. Der skal være danseopvisning på Pista´en (landingsbanen) i morgen og fest iaften… Vi må tjekke det ud og rapportere tilbage om deres fest vaner!!!

Lørdag den 26. juli har IPADE folkene inviteret sig selv til house warming. Det bliver et sammenskudsgilde, hvor vi har tænkt os at indvie lasagnepladerne og de andre kommer med nogle Nicaraguas traditionelle retter. Det skal nok blive ret sjovt, da folk herovre jo gerne danser og fester vældig meget

Nu er det så blevet mandag den 21. juli og huset var selvfølgelig ikke helt klar – vi havde næsten ventet det  Der er stadig nogle vinduer der skal sættes i og andre småting.

Nå ja.. og så er der vores adresse, den er der delte meninger om. Nogle sige Mosquiton andre Barrio Gilberto Romero, andre igen siger “vecino de doña Cheya” som betyder nabo til fru Cheya, men vi skal nok vende tilbage så snart vi er ved hvad vores adresse er. Hvis der er nogle af jer der har lyst til at skrive et godt gammeldaws brev på pergament og med segl, så kan i også poste det til MS landekontoret i Managua til denne adresse:

MS América Central
Bolonia. Óptica Nicaragüense
1 arriba, 1 ½ al Sur. Managua

Her kommer vi nok forbi minimum hver anden måned og nok oftere. Det kan også være at folkene på MS kontoret kommer til Siuna og tager breve med til os.

En opfindsom stemme løber med sejren!

Vi er nået til en offentliggørelse af resultaterne af vores afstemning der handlede om at få døbt dytten.. Stemmeprocenten ligger ikke helt i top, men vi har da fået ti af jer til at komme med et bud.

Hvad mon jeg skal hedde?

Dytten udsat for regnvejr

Stemmerne fordelte sig således:

La muchacha Roja 2

Nica-dytten 0

El Rayo Rojo 2

Dirt Eater 2

Bumle-ekspressen 1

Other 3: Gorila de montaña, Red-mamma og dunky-truck

Det er jo en svær afgørelse.. der er meget tæt løb må man sige… Men det er godt nok herligt med de forslag i selv er kommet med… I er da utrolig kreative! Vi har valgt dunky-truck og retter lidt så det bliver til Donkey-truck. Det er sgu da en rigtig æsel-bil

Vi håber hovedmanden/kvinden bag forslaget smider en kommentar her, så vi kan ønske tillykke!

Der kommer nok en ny afstemning før eller siden.. hvis i bliver utålmodige er i velkomne til at komme med et forslag til hvad vi skal holde afstemning om.

Pace, problems and smalltalk

Firben med øjne af ild

minimajs med en slags fluer

Myrer paa koekkenbordet

Vi har købt en fan i dag… jeg ved ikke hvad sådan en hedder på dansk, men i ved sådan en helikopter i loftet, der giver en lille brise når heden er uoverkommelig. Det er dejligt at vide at den kan køle os lidt hvis heden bliver slem. Men hvad nu hvis der bliver strømafbrydelse? så er vi lige vidt, i hvert fald så længe det varer… Måske skulle vi købe en generator. Med en generator er man sikker på at der altid er strøm.. eller er man? Skal sådan en ikke vedligeholdes? Jeg ved knap nok hvordan man starter sådan en og hvad hvis generatoren går i stykker? Jeg tror sgu ikke vi kommer uden om stearinlysene.. Det er nu også så hyggeligt.. Men det er også varmt og fluer og insekter bliver tiltrukket af det.. Ja, hvad med alle insekterne? Vi har hørt der er scorpioner og vi har da set en del flyvende bæster og kravlende firben.. Kan man sove om natten hvis man ligger og tænker på alt det kryb der myldrer mellem planker og sprækker? Hvis der er en lille scorpion, er der også en stor, det har vi i hvert fald fået at vide.. Så det er lidt ærgeligt hvis vi så kun finder den ene.. Nu ved vi jo at den anden er der.. Arh pis..

Vi har også hørt, at vi skal passe på med at spise svinekødet herude.. det kan indeholde en lille bacille der kan sætte sig på hjernen så man bliver helt tosset… og slangerne dem skal vi også passe på.. vi kan ikke købe noget modgift og der er altså nogle af de små herude som er meget giftige og som man kan dø af, hvis man bliver bidt.. Så er det meget heldigt at deres tænder og mund er af så lille størrelse at de ikke kan skade mennesker..
Små firben gør vel ingen skade.. De hjælper faktisk til med at udrydde myggene… Haps!! De spiser myggene til aftensmad de små kære nattedyr.. De kravler lodret på vægge og hænger med hovedet nedad hægtet fast til loftet som små spidermen.. Men hvem siger at de ikke har lyst til at kravle på vandrette flader som f.eks. i en seng?? 

Vi har oprettet en konto i en lokal bank der hedder Caruna, det var så meningen at vi skulle kunne overføre penge fra en dansk konto til denne konto. Men vi har fat i det vi kalder den centralamerikanske pace.. det er egentlig noget vi læste om i Lonely Planet Tanzania (the african pace).. Men det er i hvert fald noget med at det tager laaaang tid og i sidste ende, vist ikke kan lade sig gøre, selvom vi jo har fået noget andet at vide.. Sådan er det faktisk tit!! Desuden sker det ofte, at præcis kl. 7.00 om morgen er mas o menos kl. 9.00, men ved i hvad?.. Man vænner sig til det..

 

Naa ja.. forresten hedder vi ikke gringoes (det er kun amerikanere) vi er derimod cheles..

           Jacob

Anden introrunde i Managua

Marie ved køen af lastbiler

Olmedo og søn

Middag

I den foregående uge har vi været i Matagalpa, hvor en af de andre koorporanter Maria Eugenia bor og arbejder. Hun er gift med Olmedo, som også startede som kooperant sammen med os. Om aftenen så vi billeder fra familiens ture og ferier rundt om i Nicaragua. Der er rigtig mange flotte og spændende steder, så vi glæder os allerede til vi skal have ferie igen

Dagen efter Matagalpa tog vi videre nordpå til Ocotal, her skulle vi deltage i en workshop arrangeret af Fundemuni (en organisation som MS samarbejder med og som Susanne, som var med på TCDC i Afrika, skal være kooperant hos til august). Workshoppen handlede om borgernes rettigheder til deltagelse i demokratiet. Da vi var ca. 20 km fra byen nåede vi til et kryds der var afspærret pga. protester fra bøndernes side. det er vist noget med nogle alt for dyre lån de protesterer imod.

Vi satte bilen og gik ned til krydset og tog en taxa videre da vi var kommet forbi afspærringerne. I Ocotal fandt vi workshoppen, der netop var ved at starte, og vi blev delt ind i grupper, hvor vi skulle snakke om hvad vi forstod ved folkelig deltagelse (participacion ciudadana) og liste hvilke instanser og rum for deltagelse, der var til stede i deres kommuner. Det var vældig sjovt at høre hvad folk havde at byde på, og høre hvad de lagde vægt på.

Tilbage i Managua var Marie med til et forum møde hvor der blev præsenteret en evaluering af de sidste 30 års udviklingsarbejde i Nicaragua. Det var ret interessant og der var både kritik og ros af arbejdet, hvilket jeg synes er utrolig vigtigt i udviklingshenseender.

Alt i alt en god intro uge hvor jeg også fik snakket med andre organisationer og samarbejdspartnere til MS og hørte lidt om deres arbejde. Der er også organisationer og netværk, der arbejder i “La Costa”, som de kalder hele østkysten, og som derfor også er til stede i Siuna.

Efter arbejdet og i weekenden inden afrejse fløj vi rundt og så på ting vi gerne ville købe med ud til Siuna. Da vi var derude første gang kiggede vi jo lidt på hvad der er herude og ikke mindst hvad vi ikke kunne få. Så vi har købt 5 pakker lasagneplader, krydderier, tallerkner i keramik.. ja det troede vi ikke vi kunne få i Siuna, Margarita mix (vi har fået alt for meget smag for Margaritaer), og selvfølgelig Tequila, en 2 liters flaske rom blev det også til + en masse andre ting.

Fredag aften var vi ude og spise med Rikke, (som er DW repræsentant, eller rettere sagt var, hun tager nemlig hjem på fredag efter to år i Managua), og Olmedo og hans søn Manuel. Det var rigtig hyggeligt og bagefter kørte vi med Rikke ud til en bar hvor der var afskedsfest for en masse folk, der arbejder med udvikling. Vi skulle køre bagefter hende men blev et øjeblik væk fra hinanden, fordi vi kun kender en vej i Managua, men vi fandt hende dog igen.

Om lørdagen og søndagen endte vi med at gå rigtig meget i biografen, da det jo ikke er til at vide hvornår vi får tid og lejlighed til det igen, så vi så Kungfu Panda, direkte efterfulgt af Hancock i VIP loungen ( det koster hele 40 kr pr mand med store comfy sofaer stole og tjenere, som man kunne bestille noget hos derinde).
Søndag fik jeg Jacob overtalt til at se Sex and the city, jaaa, snøft… Så har vi vist også fået stillet vores film lyst lidt. Hov og om tirsdagen var vi da også i biffen og se en film, som hedder the Happening. Den kan klart anbefales, aner dog ikke hvad den hedder på dansk….??

           Marie

Granada

 

I weekenden den 28. – 29. juni kørte vi fra Managua til Granada en lille tur på en times tid. Vi har ladet vores bil stå i Siuna og er i stedet fløjet til Managua i et lille 8 -12 personers fly. Vi har lånt en bil fra MS landekontoret (en sølvgrå Nissan) og kunne derfor køre når det passede os.. hvilket først så blev kl. 9.30 lørdag morgen. Dejligt selv at kunne bestemme!!

 

 

Der var mange mennesker i Granadas hyggelige gader /indkøbsstrøg og vi besluttede os derfor for at parkere bilen og finde et hotel, da der vrimlede med mennesker inde i centrum. Der var adskillige steder og vi endte med hotel Alto, som vi fik anbefalet på en restaurant.

 

Endelig ud og udforske byen! Heden føltes mere trykkende end i Managua og solen bagte for en gangs skyld. Den blev dog hurtigt erstattet af store tunge regndråber, som vi har mærket særlig meget det sidste stykke tid. Byen virker anderledes end Managua, her er flotte koloniale bygninger og et rigt kulturliv. Det vrimler med spanskskoler, gode spisesteder og hyggelige hoteller i den bedre ende.

 

 

Vi gik en tur ned til den store sø som byen ligger ud til. Den var stor som et hav, men så noget grå og trist ud i det dårlige vejr. Vi gik derfor tilbage mod byen kort efter og på vej hjem var vi helt på hat med kameraet i mobilen .

 

 

Om aftenen spiste vi på restaurant El Zaguan, hvor vi fik noget af det bedste grillede stykke oksekød vi længe har smagt!! Ummmm det smagte fantastisk og de stod og stegte det lige foran os i en slags åbent køkken, hvilket var ret hyggeligt. Vi fik selvfølgelig Corona til og bagefter en frisk Margarita.

 

Efter den fantastiske middag gik vi videre ned i ”La Calle Movida” som er den gade, hvor nattelivet pulserer mest troede vi. Det var hyggeligt med gade musikanter og akrobater og gøglere med ildfakler. Vi blev dog hurtigt enige om at vi skulle finde noget mere festagtig stemning, så vi begav os op til et sted hvor vi havde hørt at der var live musik – Cafe Nuit!

Her var der vildt gang i den med en blanding af nicaraguanere og udlændinge… (sikkert på sprogskole.. ) og til tonerne af såvel reggeaton som bachata og salsa. Vi havde en rigtig sjov aften og nat der med mange skønne drinks!!!

 

Dagen efter var vi rimelige smadrede og stod op til middag og gik ned og så EM finalen på en bar/restaurant i føromtalte Calle Movida. Der var totalt proppet og vi fik endelig et bord – en burger og en cola indenbords mens vi så Spanien sejre over tyskerne…. hvilken fryd og vi var ikke i tvivl om at Nicaraguanerne heppede på Spanien.

 

Efter bolden fandt vi en maske som vi købte til vores hus for at have lidt dekoration på væggene. Derpå gik vi op til et museum, som vi havde set og det så spændende ud. Det viste sig at være ejet af Peter Kolind – ja, bror til Lars Kolind og hende der arbejdede der, ringede ham op. Det skulle hun og så snakkede jeg, Marie, lige kort med ham. Han var vældig flink og Jacob vil kontakte ham, når han skal på sprogskole i Granada.