Jordskælv

 Hmm så har man set det med!
For to dage siden var der et jordskælv i Bonanza, som i fuglelinje vel ligger ca. 50-60 km fra Siuna. Der er blevet målt til 5.4 på Richteren, så det var faktisk noget som kunne mærkes, en ellers stille og rolig tirsdag aften.

Væggene rystede nærmest, så vi frøs lige de 5-6 sekunder det varede. Vi nåede ikke rigtigt at gøre noget, prøvede at huske på noget jeg havde læst fra ambassaden for noget tid siden om “Livstrekanten” – ja noget med hvad man skal gøre i tilfælde af jordskælv, som åbenbart er at ligge sig ved siden af en sofa eller seng hvor der ofte danner sig hulrum. Men det var hurtigt ovre.

Lidt efter var der et meget lille skælv og så en time senere kom der et mere som dog var mindre end det første… puha.. Det giver én lidt myrekryb, men området har ikke oplevet kæmpestore skælv, så vi er lidt mere rolige.
De sagde dagen efter i radioen at der i alt havde været 11 skælv om natten og om morgenen dagen efter, men dem har vi ikke mærket noget til. 

Avisartikler beretter heller ikke om nogen sårede og kun mindre skader på bygninger i Bonanza. Pga at Siuna og Bonanza ligger så isoleret, fører Nicaragua ikke megen statistik over jordskælv i området, men historierne kører om at skælvet kom fra et bjerg, som hedder “Cola Blanca” eller “hvid hale”, fordi det er ved at transformere sig til en vulkan. Ja historierne er mange…men intet nyt i det

Marie

Farvel Donkey

Se video og billeder nederst

Vores kære trofaste Donkey har udtjent sin pligt, kæmpet sig gennem mudderhuller, krydset floder og bumlet på jordvejene og nu skal den så sælges. Vi takker dig for din tålmodighed med os røde trækæsel!
I mandags kom Manuel fra MS kontoret så med en ny bil til os, som vi overtager efter en anden kooperant, en nyere hvid Toyota 3.0 D. 4D. 4×4 og jeg skal komme efter dig!! Den er lækker

Hvid bil til mudderkørsel er vel egentlig ikke den bedste kombination, men selvom vi nu har kørt en lille uges tid i den, ser den nu ikke værre ud en det gamle æsel gjorde.

Vi inviterede Manuel på chili con carne og hørte røverhistorier fra gamle dage. Han har arbejdet som chauffør for MS i al den tid de har været i Nicaragua og Mellemamerika, så han ved en del. I sin tid var der et par kooperanter her fra Siuna der sad fast i mudderhuller på grusvejene i flere døgn – vejene må nu alligevel være blevet bedre end dengang i 90´erne

Ipade er flyttet til en ny bygning ca. 300 meter fra den gamle. En lørdag formiddag hjalp vi til med flytningen, det var mens vi stadig havde æslet, så det blev brugt til at flytte alt IT grejet. De nye lokaler er større, så nu har Marie fået sig et større og lysere kontor for sig selv på 1. salen. Ejeren af huset er selvfølgelig ikke færdig med renoveringen, men alt i alt er det nu blevet meget godt.

Der er nu under en måned til ferien i DK, vi har nu snart været i Nicaragua i 13 måneder, tiden flyver og vi glæder os meget til at opleve sensommeren i Dannevang

Nedtælling til ferien

Ny slæde!

Babe ved slæden

Strømlinet

Mammon

Regnvejrsbeskæftigelse

Marie i sit nye kontor

Ninoska og Reina

Ventura og Luis

Velkommen til det nye Ipade

Nedtælling til ferien

Halløj Godoy!

Selvom vi nu har været i Nicaragua i over et år og tit har været i Managua, er der nogle oplagte steder vi endnu ikke har besøgt. Det blev der så tid til i denne omgang sidst vi var i hovedstaden her i juni.

Landet huser et par meget berømte musikere – et par brødre med efternavnet Godoy. De spiller nicaraguansk folkemusik og spiller ofte på deres eget sted “Casa de los Mejia Godoy”, en restaurant og spillested som er i nabolaget til MS-kontoret. Vi har set en del til Kathrine som er ansat for et halvt år indtil udgangen af september på MS kontoret i Managua. En dag var vi på besøg i den lejlighed hun bor i. Bagefter gik vi over til “La Casa de los Mejia Godoy” som ligger en spytklat fra hendes hus. Aftenen bød desværre ikke på Godoy, men der var Jazz og hyggelig stemning.

Jeg har også fået lidt nye udfordringer idet jeg har hjulpet Kathrine med det arbejde hun laver for MS. Hun er i gang med at udarbejde et katalog over publikationer indenfor demokrati området,  som MS´ samarbejdspartnere laver, deriblandt Ipade. Jeg har hjulpet hende med at lave web side, hvor kataloget skal ligge på. Det har været spændende, lærerigt og hyggeligt at arbejde sammen med Kathrine.

Vi nåede også lidt på sightseeing – vi har aldrig været nede ved Managuasøen og på vej derned kører man forbi et område overfor regeringsbygningen, hvor en befolkningsgruppe fra det nordlige Nicaragua har bosat sig i usle faldefærdige telte lavet af sorte plastiksække i protest over at regeringen ikke vil kompensere dem for de sygdomme de har fået fra sprøjtegift i bananplantager. Her er et lille radioindslag  fra DR om bl.a. den historie (16 minutter). Vi holdt ind og kiggede lidt på de sørgelige boliger, inden turen gik videre ned mod søen – og hvad kommer så kørende?? Et cykelløb, så var der nok lige en der sprang ud af bilen og skulle se jernhestene og tage billeder

Herefter nåede vi endelig søen og lige i nærheden så vi en stor scene som var lavet som en flot hvid skulptur. Bagefter så vi Palacio Nacional som indeholder et museum og bibliotek. Museet var ikke ligefrem prangende og belysningen var elendig, hvis den overhovedet var der og biblioteket var lukket. Vi sluttede af med at køre forbi Godoy spillestedet og tage nogle billeder ved dagslys.

Kathrine

Good old Che

I baren

Kan man fornemme hyggen?

Bandet

Middag og movie i Galerías

Cosmopolitan

Teltlejren

Plastikhus

Regeringsbygningen overfor

cykelryttere

Rækker mod himlen

Babe i sol

Der misses med øjnene

Muslingeskal

Sandino

Palacio Nacional

Godoy spillestedet

Jacob

Borgernes Agenda – Nu med Lobbyisme!

Projektet i Ipade, Siuna som jeg arbejder med hedder Participación e Incidencia Ciudadana, hvilket betyder Borger Deltagelse og Lobbyisme, rettet mod især den kommunale regering. I Nicaragua eksisterer der en lov om folkelig deltagelse i beslutningsprocesser og indflydelse, som forsøger at sikre at kommunen konsulterer og lytter til befolkningen via forskellige rum, som fx “Cabildo abierto”, som er en slags åbent møde, der bliver holdt to gange om året, hvor alle kan komme med krav og ansøgninger om projekter eller hjælp. Men alt for ofte er det et problem at folk ikke bliver spurgt om deres behov, og projekter bliver udført, som en vennetjeneste, eller til dem som stemmer på borgmesterpartiet.

Derfor var det tid til at have en workshop om lobbyarbejde og det forudgående arbejde inden man kan lave lobby. Lobby handler jo om at tale for ens sag, især når man føler sig holdt udenfor beslutningerne eller ikke bliver forfordelt med støtte.

Workshoppen blev afholdt i Siuna i maj med udgangspunkt i 5 sektorers ønsker for fremtiden, som de havde lavet i 2008, hvor den blev samlet i en fælles agenda og præsenteret for kandidaterne til kommunevalget, som jo blev afholdt i januar 2009 herude i den nordlige region.

De fem sektorer i Siuna som Ipade støtter i den forbindelse er: forretningsdrivende kvinder i byen, kakaoproducenter i landsbyer, landsbyledere, børn og unge hovedsageligt fra byen, og repræsentanter for lokale organisationer. De har hver især bestemt deres prioriteter for fremtiden og samlet blev disse prioriteter så underskrevet af kandidaterne til valget sidste år. Fordi nogle af disse kandidater nu er blevet valgt, er det dem vi nu skal forsøge at holde på deres ord, og underskrift ikke mindst -  gennem lobby

Men inden processen går over i den fase, er det vigtigt at disse borgere er stærkt rustet til at lave lobby arbejde. Derfor mødtes alle 5 sektorer til 1. del af en lobby workshop, hvor vi fokuserede på de etaper de bør kende og udføre, for at: 1) identificere deres problemer og prioritere dem i krav til kommunen, 2) kende deres allierede og modstandere, 3) kende deres egne styrker og svagheder og ydre kræfter, som kan forbedre eller forværre deres muligheder for at få gennemført kravene, 4) lære at bruge forskellige værktøjer for at afgøre og definere processens forløb.

Flere af folkene har nogen erfaring indenfor lobbyisme især pga Ipades arbejde fx med en “Skole i Lobbyisme”, mens andre har mindre eller ingen erfaring, så det var en blandet gruppe, men fælles for dem er at de er meget bevidste om deres krav. Det er vigtigt at pointere at lobby arbejde kræver en tålmodig og indædt indsats, og især i en så fattig og underudviklet kommune som Siuna.

Alle sektorer var i evalueringen af workshoppen enige om at det gav dem alle styrke at kende og vide mere om de forskellige sektorers krav, og ville derfor gerne have 2. del af workshoppen på fælles basis. Der var aktiv deltagelse i processen, og for nogen var det en øjenåbner at være med og tænke lidt dybere over hvem og hvordan man kan “angribe” kommunale ledere med ens krav.

Vi skulle starte kl. 9 meeeennn

Så er vi igang

Op af stolene og ud på gulvet!

Esther forklarer reglerne

Vores nye leder

Der gættes på livet løs

Der diskuteres ivrigt

Kvinderne tager styringen

De unge er godt orienteret

Kvindesektoren

Civil samfundet

Der må tages en slapper

Landsbylederne tegner og fortæller

Organisationerne kan det kram!

Kvindegruppen forelægger deres arbejde

Marie

Nye boller på suppen

Hvordan går det mon med Marie på Ipade, tænker du nok når du svinger forbi destinacion mundo bloggen?

Ja foråret eller sommeren herovre har været lang, og både hektisk og stillestående og fyldt med ændringer på Ipade i Siuna.

Først og fremmest vil jeg gentage min messen.. ting tager tid, ting tager tid… haummmmmm… mens jeg sidder og mediterer mig ud af min tilstand som “tålmodig afventer”, fordi det budskab er vigtigt herude.

Af mange forskellige årsager (af hvilke jeg stadig ikke er helt klar over alle) gik de første 3-4 måneder med at vente på opgørelser og midler til at gå i gang med arbejdet for 2009 fra den største donor de har herude. I den tid fik vi lavet en del internt arbejde og støttede selvfølgelig som altid de ledere, der kom ind og søgte vores hjælp på kontoret. Ofte kommer lederne ind for at koordinere vores besøg i deres landsbyer, få hjælp til at skrive brev på pc til kommunen for at ansøge om støtte til sociale projekter, få nyheder og beskeder fra os til dem og vice versa, og for at komme til forskellige workshops og/eller møder.

Den næste store ting som skete på Ipade var at vores leder Beanira sagde op i februar, og vi fik Ninoska ind som ny leder i marts. Hun har tidligere arbejdet på dette projekt i Siuna og derefter har hun været i Ipade, Rosita. Det var hende og hendes mand der tog os med ud i landsbyen Wasakin i min intro periode, og hun er virkelig sød og meget dygtig. Dette skift betød meget og der var også et ønske om ændringer på vej fra Ipade, Managua. Det har indtil videre taget et par måneder, og medført opsigelser og fyringer og dermed også nye kollegaer. Lægger man alt dette sammen betyder det endnu mere tålmodighed fra min konto

Men det har også betydet at der nu er blevet sat mere fokus på det interkulturelle, som jeg skal støtte som prioritet, og det er nu blevet bestemt at vi skal udarbejde en politik og en strategi for dette arbejde, og at Managua folkene støtter denne proces mere. Det er ret befriende for mig endelig at få nogen der kan give mig noget feedback og støtte processen.

Samtidig har jeg kunnet indkorporere mig mere i det “normale” arbejde de laver på Ipade. Jeg har fx lavet nogle opdateringer og forbedringer af oversigter over deres baseline (et billede af hvordan folk er organiseret lige nu ude i landsbyerne) viden, samt kommet med nye forslag til hvordan vi griber det an for at indsamle viden om kvinders deltagelse, og hvordan lederne deltager generelt. Vi har i fælleskab i teamet også været i gang med at se på forskellige moduler til workshops som skal afholdes i 2009, såsom hvordan man laver profiler til projekter, og social kontrol af kommunens arbejde og budget. Vi har haft diskussioner af helt generelle ting i den sidste kvartalsevaluering og har drejet projektet ind på et bedre spor efter disse overvejelser. Det har været rart at tage sig den tid til at sætte sig ned og diskutere, hvilket vi næsten aldrig gjorde før.

Endelig har vi haft en workshop om lobbyisme for ledere og forskellige sektorer i Siuna, som der kommer mere om i næste indlæg.

 Marie

Fandango med Jango

Musik kan ikke undværes, musik vækker minder, musik gør glad og nogle gange sætter musikken gang i danseskinkerne.

Tonerne fra Aventura flyder ud fra et køkkenvindue.. Der går ikke en uge uden at kongerne af bachata er blevet hørt fra et anlæg her i Siuna og herovre spiller man også til glæde/fortvivlelse for naboer og forbipasserende.. og vi har altså svært ved ikke at nynne med når det gælder Aventura.

En anden yndet genre herude er Ranchera, det er svært at blive glad for denne genre… Der bliver hulket og jamret til den helt store romantiske guldmedalje og når der kommer billeder på snakker vi mexicaner med sombrero der er på størrelse med en parasol, med en rød rose i hånden.. På den restaurant, hvor der før lå en biograf (den er desværre lukket nu ) spiller de næsten altid Vicente Fernández som er den store Ranchera helt fra Mexico. Ved det bord på restauranten med flest tomme ølflasker bliver der hujet ved hver strofes ende… Arhh det holder altså ikke helt.. alligevel er der et enkelt nummer som vi et eller andet sted dybt inde heller ikke kan lade være at nynne med på (ikke huje!)

Lyt til Vicente Fernández og Aventura!

Herhjemme er der weekendaftener hvor vi flyver ud ad en musisk tangent ved hjælp af hjemmesiden Jango, som er i stil med LastFM. Det er hjemmesider som er en slags radio, men hvor man selv har indflydelse på musikvalget – ja faktisk næsten selv kan bestemme hvilket nummer man vil høre, hvis ellers nummeret er tilgængeligt. Det sjove er at man bliver helt rundtosset af al den gode musik man kan høre og på bedste serendipitetiske vis flyver rundt i alle genrerne… britpop, trip hop, hip hop, pop, rock… navne som: Moorcheeba, Hooverphonic, Manic Street Preachers, og fra DK fandt vi Mew, DAD, junior Senior. Timerne flyver afsted og pludselig husker vi hvor vi er og kører over i Maná, Heroes del silencio og Aventura. En tur ud af musikkens snoede sti systemer kan kun varmt anbefales.

Det var også i lørdags at vi begyndte at fundere over hvad der er verdens bedste sang og om man overhovedet kan vælge én eneste ud fra mængden?

Vi gør selv forsøget under kommentarer til dette indlæg og ser frem til at høre jeres bud.

Og så… Tillykke til Bloggen den har rundet et år nu

Jacob

Río Ulí

Vejret er blevet bedre på det sidste og var det også i weekenden, så derfor besluttede vi at gå en lang tur om søndagen ud mod floden ved Uli. Vi var ikke helt klar over hvor langt der var derud, men omkring 10-15 km var buddet og det kom til at holde meget godt stik.

Vi havde taget lidt brød og to halvliters vandflasker med på turen, så kunne vi jo altid købe lidt mere og spise og drikke derude inden vi tog en taxa hjemad. Det var hedt mens vi gik der ad grusvejen uden nævneværdig skygge og vind var der ikke rigtig noget af, så sveden piblede af os. Undervejs mødte vi folk der kom gående eller til hest. Vi spurgte et par af dem hvor langt vi havde igen til Uli og om der var taxa´er derude.. Jo jo da “bastante taxis” og vi skulle fortsætte ca 1 times gang før vi var der.

Tiden kom til at passe meget godt, vi var der ca. en time efter, og så havde vi gået i 2 en halv time. Der var dog ikke andet end fire skure og et das og vi kunne ikke købe noget at drikke, men der var en venlig kvinde som gav os to glas brøndvand. Vores egne forsyninger var næsten løbet tør, der var to tåre tilbage i den ene halvliters, det var alt hvad vi havde.

Hmm.. vi havde set en enkelt taxa køre ud mod Uli, da vi gik derudaf, men det var alt, og der var selvfølgelig ikke en bil at se nogen steder. Folkene derude sagde også at der ikke kom så mange taxa´er om søndagen.

Vi gik ned mod floden og her fik vi en glædelig overraskelse, den havde god dybde, så man kunne få sig en svømmetur. Der var folk der badede, børn der sejlede rundt i en slags træbåde og folk som krydsede floden lidt længere oppe.

Klokken var 12.30 og da der ikke rigtig var udsigt til at der skulle komme en taxa, tænkte vi at det nok var bedst, hvis Jacob gik hjem og hentede bilen og mad og drikke forsyninger, men heldigvis kom der så ret hurtigt en taxa, under fem minutter efter kom den trillende.

Vi bad den unge taxa fyr om at vente 20 minutter, så Jacob kunne få sig en svalende dukkert i floden. Herefter gik det hjemad og til en anden gang ved vi nu hvor vikan få os en dukkert når heden bliver for trykkende.

På vej mod Ulí

Træer fældes

Palmeblomst

Guinea høns

Svømmetur

Trækano

Med våde underbukser..

Stor grøn frugt

Babe spiser frugt

Marie og Jacob

Insekter og kryb!!!

Ja, så er det tid til dyr fra den lidt mere skumle del af faunaen. Her er mange  myg og om aftenen er der ofte store insekter der flyver rundt på terrassen, tiltrukket af neonlampernes skær. Poul Thomsen er taget hjem, da han ikke er så glad for den slags kryb så vi har selv fortsat med et nyt dyreindlæg.  Herunder kan i se de mest interessante dyr, vi har set i løbet af den sidste måneds tid.

Der er tekster til billederne

Koralslange

Slangens hoved

knæler

Uarggh! Frø i køkkenet

Gul natsværmer

Natsværmer nu på altanen

Fætter firben

Hvis nogle er interesserede har vi fundet et par spændende sider om dyrelivet i Nicaragua:

Dyreguide på engelsk
Dyreguide på dansk  (scroll ned på siden for at se dyrene)

Palo de Mayo

Maj måned er over os, og det blev fejret i vores kvarter igår på behørig vis med en Palo de Mayo fest ude på gaden.
Palo de Mayo er en fest, som bliver dyrket af den kreolske (afro-caribiske)befolkning her i Nicaragua i den sydlige caribiske region, RAAS, og er bragt med til Nicaragua af dette folk fra Jamaica, og består af sensuelle rytmer og dans om en pæl. Denne fest er den største højtid i Bluefields i det sydøstlige Nicaragua, hvorfor folk valfarter dertil i maj. 

Festen kan sammenlignes lidt med en majstang, som  stadig bliver fejret nogen steder i Danmark i maj (i det østlige Himmerland, omkring hvor jeg Marie kommer fra), og mange steder i Sverige til Sankt Hans, hvor man pynter en maj stang, som man så danser rundt om.

Princippet er det samme i Palo de Mayo – der danses rundt om en pyntet pæl og festes. Det siges at man fejrer vinterens komme, som herovre betyder at man fejrer regnens komme og dermed frugtbarheden ;-). Det må vi sige at den er, der er grønt overalt og ja det har regnet og regnet!!

Vores naboer Chella´erne – en gammel sej dame, hendes datter Lorena og dennes søn Tupac er en familie, som er usædvanlig for Siuna. Den gamle Chella har en danseskole for unge mennesker hvor der danses traditionelle danse fra den caribiske kyst, hun syr selv kostumer til de unge, og kører rundt og er med til rigtig mange forskellige arrangementer, hvor de unge så danser. Sammen med hendes familie har de også været med til at arrangere denne Palo de Mayo fest, og igår morges kom de op ville have nogle palmeblade fra vores træer til at pynte op med. Det fik de så, og så kørte musikken ellers hele dagen og aftenen med. Vi var nede at se folk danse, der var konkurrencer og lige fra den mindste til den største var ude og danse. Dog synes jeg ikke at voksne her er så hurtige til at hoppe ud og danse, som man ellers ser det mange andre steder i det latinamerikanske. Folk herude i Siuna er lidt mere som danskerne, lidt generte og skal ikke ud og have en svingom, før de har fået lidt indenfor vesten, .

Vi har fundet et Youtube klip hvor i kan høre og se musik og dans som det hører sig til når der er Palo de Mayo.

Festmiddag

Pandekage mad

Børnene danser

Dansetruppen præsenteres

Frugtbarhedsdansen

Palo de Mayo

Frugtbarhedsdansen

Dansefeberen raser..

Palo de Mayo

Fritanga Mama

Grøntsager

En lokal fritanga

Raspados

Bus stop

Marked

Marie

Everyday life

Ja, det er almindelig hverdag herovre og imens foråret er i fuldt flor i Danmark er det nu blevet vinter her, i hvert fald i Siuna. Siden Ole og Merle tog afsted i slutningen af april har der kun været en enkelt dag uden regn eller regnbyger.. Til gengæld er det ved at være tid til mangohøst og vores store træ i haven har mange frugter på i år, så vi kan fylde saftkanden op

Bloggen med de nyeste indgåede bøger på universitetsbiblioteket har fået sin første spæde start og i kan se med her hvordan arbejdet skrider frem. Banneret er i hvert fald på plads nu, hvis ellers bibliotekarinderne er tilfredse med det.

Vi har ikke fortalt så meget om amerikaneren Benjamin som er antropologistuderende på Dartmouth og har været her i Siuna siden oktober 2008. Han er en festlig snakkende fyr og kan slet ikke lade være at afbryde sig selv. Han er meget interesseret i Siunas historie og har snakket med mange lokale for især at høre hvordan livet var i Siuna da guldminen var aktiv tilbage i slutningen af 1950´erne. Han har været forbi vores hus nogle gange og underholdt med sin efterhånden store viden om egnen hvor vi bor. Jeg møder ham også af og til på universitet hvor han kommer forbi biblo og søger information.

Ja, og så er jeg også ved at blive rigtig gode venner med min guitar og akkorderne begynder at glide lidt bedre… men det er sgu lidt svært når der skal sang på også

Den 10. maj fløj tankerne tilbage på vores dejlige bryllup og forårsvarmen i Kongens Have sidste år. Solen tittede også frem i år ved frokosttid, men så kom der altså også en ordentlig skylle bagefter

Grøn have

Benjamin med kæresten

1 års bryllupsdag

Så er der serveret

Tune it!

Jacob