Ja i sig selv lyder det temmelig tosset at flyve med drager på landingsbanen i Siuna, men om eftermiddagen kan man have den lange dejlige flade strækning uden at blive forstyrret af fly der skal lande. Jeg havde lovet Omar at vi skulle tage der ned og flyve med drager en weekend i november efter at vi havde forsøgt os lidt i vores egen bydel – her var det lidt besværligt da her er mange træer og strømledninger som dragen kan kollidere med.
En lørdag kom vi så endelig afsted, Omar, Marie og jeg og herudover fik vi også selskab af Ninoskas datter Javiera. Tre drager tog vi med og de kom alle op at flyve selvom vi godt kunne have brugt lidt mere vind, men så var der jo ikke andet for end at løbe dem i gang.
Her sidst i november afholdt organisationer som arbejder i Siuna den 5. udstilling om vand primært for børn. En del organisationer herude arbejder direkte med børn og IPADE er ingen undtagelse. “La Profe” eller Ventura som leder Ipades uddannelses projekt i landsbyer i Siuna arbejder sammen med andre organisationer som også har fokus på børns vilkår, og de er derfor selvskrevne foregangsfolk til denne event.
Ligesom sidste år var der danse, poesi, sang og andre konkurrencer hvor børnene kunne vinde præmier og alle organisationerne havde lavet udstillinger om vand og andre sundhedstemaer som de arbejder med i det daglige. Der var også en organisation som fortalte om forebyggelse af og hjælp ved katastrofer og der var en demonstration fra civilforsvaret herude som viste hvordan de kunne redde folk over oversvømmede floder og lignende forhindringer via wirer.
Det er jo ikke mere end en måneds tid siden at orkanen Ida passerede henover det centralamerikanske og selvom Siuna kun blev ramt af to dages omfattende regn var der store problemer med oversvømmelser i andre dele af de to caribiske regioner.
Fra Ipade fik vi i sidste øjeblik fundet ud af hvordan vi kunne vise YouTube videoer om vand i vores stand. Det kan lade sig gøre fordi der er net i hele byen, som man få adgang til trådløst, når man har en usb som giver adgang via mobilnettet… og det virkede sgu!!! Saa vi fandt sjove små animerede videoer som børnene syntes var sjove at kigge på.
Det er vildt at tænke på at selv om der er så mange ting der ikke fungerer herude, kan man få trådløst net via mobilnettet (når altså det fungerer), mens en basal ting som rent vand er en mangelvare for alle.
Dagen blev afsluttet med piñata og selvfølgelig kåring af vinderne af alle konkurrencerne.
Naboens søn Omar havde fødselsdag i denne uge og er nu 6 år, det er en af Maries kollegaers søn. Vi var inviteret med til hans fødselsdagsfest sidste weekend, og det var en meget gennemført begivenhed hvor der var sørget for det hele. Vi var nok 30 mennesker ialt og der var flest børn. Vi fik mad og drikke i rigelige mængder og der blev afholdt Piñata for børnene. Det er en slags katten af tønden for børn og tønden er et eller andet dyr eller en figur lavet i papmagé som er fyldt med slik.
Til sidst var der kage – uuuhhh den var god og den var så stor at der var et stort stykke til alle mand.
Efter fødselsdagen fik jeg et slag bordtennis med den anden nabos søn Tupac. Det er dem der driver en købmandshandel. Der er utroligt hvor optaget man kan blive af en lille bold, to bat og et bord!! Vi var jævnbyrdige, så vi havde nogle rigtig gode dueller.
Julen nærmer sig også i Siuna – det kan man høre på bragene der startede allerede i begyndelsen af november. Det skyldes krudtbiksen der er tæt på søen. Kanonslag er noget der følger med når julen nærmer sig herovre.
Vi har fået en opfordring fra Roben & Knud… De synes ikke vi skriver nok dyreindlæg, så det har vi gjort noget ved nu!
En enkelt gang har jeg set en grøn regnskovsfrø – jeg ved faktisk ikke hvad den hedder, men det er den som man typisk har set i National Geographic. Den er overvejende grøn og har store orange øjne med sorte pupiller og så er den blå på underkroppen. Den er rigtig flot og for mig symbolet på det tropiske dyreliv og dets mysterier.. En aften hvor vi skulle grille sad der en frø der lignede dens farvestrålende tropiske fætter… eller måske var det dens kone? den var nemlig mindre farvestrålende som hunner i naturen nogle gange er, men ellers mindede den meget om den førnævnte.
Froggy
Jump!
Den onde fyrste
En ægte lille tiger
I fangeskab
Den grønne larve huserede på skaftet på et af vores rengøringsredskaber. Da jeg så den larve fik jeg straks associatoner til Ringenes Herre… Se lige dens pansrede brynje og det faretruende gevir – alle gode kræfter må samle sig for at kunne nedbryde den onde fyrste…
En lørdag formiddag gik vi forbi der hvor vores udlejere bor. De driver en slags dyrelægeforretning og har en stor glasdisk tæt på indgangen til forretningen. De vinkede os over da de ville vise os en lille tigerkilling de havde der i disken. Det er faktisk en lidt sørgelig historie, og det er også ulovligt at have dem i fangenskab. Ejerne fortalte historien således. En mand fra Mayagnastammen var kommet ned i forretningen med den lille tigerkilling og forklarede at han havde en bror der var kommet galt afsted med sin arm, som nok var brækket og han ville derfor høre om han kunne sælge den lille tiger. Javier som ejeren hedder forklarede at den slags jo er ulovligt og at den bør sættes ud igen men han endte alligevel med at give manden et mindre pengebeløb for at hjælpe ham og vil så selv sætte tigeren ud i regnskoven igen.
Jeg spredte budskabet om en eftermiddag med dragebygning på folkebiblioteket onsdag d. 18. november og da dagen oprandt var der da også flere børn jeg stødte på om formiddagen som spurgte om det blev til noget med dragebyggeriet, hvilket jeg så kunne bekræfte.
Kl. 14.00 var jeg da også klar ved biblioteket, men der kom bare ingen bibliotekar og åbnede efter frokostpausen. Jeg synes nu ikke at det skulle ødelægge vores planlagte arrangement, så jeg satte mig ude foran det aflåste bibliotek med de 5-6 børn der dukkede op og byggede nogle fine drager ved navn “Kiskee Dee” eller kampdrager. Her er opskriften
Tingene går lidt i stå når der er to dage i træk med strømsvigt indtil kl. 13.00.. Jeg var smuttet en tur ud på universitetet og heller ingen strøm her. Det er da spøjst at de så ikke tænder for generatoren!! Nu var jeg kommet herud så jeg spurgte derfor om der var andet jeg kunne hjælpe dem med?? – Men nej de havde vist ikke lyst til at overgive klassificering udfra Deweys decimalsystem til mig.. og det havde jeg det egentlig også fint med Men heldigvis var der nogle stakke bøger der skulle fotograferes til årets sidste liste med bibliotekets nye indgåede bøger.
Inden længe skal jeg hjælpe bibliotekarerne herude med at bruge WordPress så de kan videreføre bloggen når vi er taget tilbage til Danmark. Jeg håber på godt vejr den dag (ellers virker nettet ikke særlig stabilt) der skal også helst være strøm (ellers så virker nettet sjovt nok heller ikke)
Bibliotekarerne er i hvert fald motiverede, så jeg krydser fingre for at nettet virker den dag!
Jeg husker for ca. halvandet år siden at vi på MS-introduktionskurset i Helsingør snakkede om Folkekirkens Nødhjælps julegaveide “Gi´ en ged”. Det blev til en diskussion om “her og nu” hjælp overfor den langsigtede hjælp som er MS´ force og kæphest. Dengang sad vi lidt tilbage med den der: hvad er der galt i at give en ged”..? Det er stadig hjælp og det kan jo være at familien der fik den, blev i stand til at fede den op og tjene penge på den og investere disse penge i både nye geder og høns osv..
Er jeg så blevet klogere den dag i dag..? Både og.. Det er måske blevet lidt mere klart for mig at hvis man bare giver motiverer man ikke befolkningen til at klare sig selv. Men selv den langsigtede hjælp kan jeg af og til betvivle.. men det er måske også fordi den er så langsigtet at det er meget svært at få øje på fremskridtene når det går så langsomt… Ja, altså det går jo fremad, men det er bare op ad bakke altså.
Jeg har fået lov til at administrere en privat donation fra en kollega i DK, Susanne Rysgaard fra Herfølge Bibliotek. En donation betragtes vel som “her og nu” hjælp, men eftersom jeg valgte at omsætte pengene til bøger til byens folkebibliotek, synes jeg godt man kan forsvare at det alligevel er langsigtet.
Nye bøger og spil til folkebiblioteket
Folkebiblioteket er åbent og rygtet om de nye bøger og spil er også ved at blive spredt. I mellemtiden er der også kommet en ny “bibliotekar” - En ung økonomistuderende ved navn Yassir. Rygterne om at der skulle komme strøm og computere er ikke blevet til noget endnu, men planerne er der stadig..
Er der nogle af jer der har en mening om hvordan man hjælper i 3. verdens lande og hvad i synes er den bedste hjælp, så skriv en kommentar her med jeres syn på sagen:-)
For lidt over en måned siden fik Siuna sig et marked, altså dvs. de har jo allerede en markedsgade med butikker, men det er et rigtigt marked, hvor der sælges lokale afgrøder fra de nærliggende landbrugshold omkring Siuna by.
Markedet er blevet støttet af den nationale landbrugsorganisation UNAG og er oprettet for at gøre op med dyrere varer hentet fra Managua og kørt herud og solgt, så folk i Siuna kan købe billigere varer og bønderne kan tjene mere ved at sælge direkte til forbrugeren i stedet for at sælge til mellemhandleren, der så og sige tager rø…. på dem og får varerne for en slik.
Det marked skulle vi da også besøge og støtte op om i lørdags, og det viste sig at være især kvinderne som var kommet til byen for at sælge varerne. Udvalget var ikke prangende, men man kunne få diverse frugter og grønt, brød/kager og så den typiske ost cuajada, som alle spiser og fløde. Der er meget kvæg herude, så ost og fløde er altid ved hånden. Vi er nu ikke så vilde med nogen af delene, men men så købte vi noget frugt og noget hjemmelavet syltetøj. Det hele er meget billigere end at købe i butikkerne, så der ligger fordelen selvfølgelig.
Ellers er der lige røget et par andre billeder med i svinget fra en tur til Volcan Masaya og her fra Siuna om Jacobs håndværktøjsprojekt.
Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste af jer, men til jer som ikke ved det så er vi jo gravide og synes godt vi kan offentliggøre det og dele det med alle på nuværende tidspunkt, da jeg er i uge 13.
Frugtbarhedsgudinden som vi købte os sidste år (da vi endnu ikke tænkte i de baner) må siges at have gjort sin indflydelse på os, da vi hjemme på ferie i DK fandt ud af at vi var gravide.
Alle kvinderne har en mening om kønnet herovre – de får at vide man er gravid og kigger meget sandsigerske-drømmende-krystalkugle-agtigt på én og siger ” det bliver en dreng” eller vice-versa, enighed er der ikke rigtig om hvad det bliver, så vi tager det med et gran salt.
Men alt går planmæssigt og den ser sund og rask ud hvilket jo er det vigtigste for alle vorderende forældre
Det betyder jo så at opholdet i Siuna bliver afkortet med 4-5 måneder, da vi har valgt at jeg skal føde hjemme i DK.
Så er der endelig lyd herfra igen!
Det var skønt at være i Danmark i august og vi havde et dejligt gensyn med venner og familie. Den danske sensommer som for mange forekommer lummer og varm var et køligt friskt pust for os og heldigvis var der kun et par dage med regnvejr i de lidt over tre uger vi var der. Tak for husly! Tak for godt selskab og dejlig dansk mad!
Da vi landede i Managua var det sjovt nok regnvejr men det har det nu stort set ikke været siden. En massiv varmebølge har derimod fulgt os de steder vi har været: Managua, Granada og San Juan del Sur. Marie har haft travlt med at færdiggøre nogle interviews og senere mens Marie var på kursus og til kooperantmøde tog jeg på en uges genopfriskningskursus på sprogskolen i Granada. Jeg har lært meget det sidste års tid, men det kan jo altid blive bedre. Skolen lignede sig selv, men det ser dog ud til at krisen kan mærkes nu. Der var kun to elever ud over mig, hvorimod vi var ca. 10 sidste år på samme tid. Granada blomstrer dog stadigvæk – nye hoteller og restauranter skyder op og gadebilledet er stadig præget af turister.
En dag midt i undervisningsugen fik jeg besøg af Marie og de andre kooperanter om aftenen. Det var egentlig meningen at vi skulle se VM kvalifikations fodbold, da et par af kooperanterne er fra henholdsvis El Salvador og Honduras. Men desværre viste sportskanalerne kampe fra Sydamerika. I stedet gik vi på den hyggelige restaurant “Doña Conchis”, hvor mange fik den klassiske Estofada – kartoffelmos og kødstykker i lækker rødvinssovs – kræs for kendere – og ja vi lægger tit vejen forbi!
Den 14. og 15. september er nationale helligdage i Nicaragua “Fiesta de Patria” og det passede sammen med at vi efter at have været væk fra hinanden en uges tid, kunne få en forlænget weekend sammen i San Juan del Sur. Vi var også et smut forbi Playa Flor, hvor skildpadder p.t. svømmer på land og lægger æg. De går i land lidt efter solnedgang, men vi var desværre ikke heldige at spotte nogen.
Her slut september er vi så endelig kommet tilbage til Siuna efter at have levet i en kuffert siden slutningen af juli. Her regner det selvfølgelig og alt er som det plejer
Skrevet af destinacionmundo 
Skrevet af destinacionmundo 
Skrevet af destinacionmundo 
Men heldigvis var der nogle stakke bøger der skulle fotograferes til årets sidste liste med bibliotekets nye indgåede bøger.
